20th Century Fox vil bringe den effektive lejemorder Agent 47 tilbage til det store lærred og har hyret manuskriptforfatteren Kyle Ward til at udarbejde opfølgeren til computerspilfilmatiseringen “Hitman”.

Filmen fra 2007, der havde Timothy Olyphant i hovedrollen, formåede at omsætte for $100 mio. på verdensplan. Xavier Gens stod for instruktionen på den første film, der også havde Ulrich Thomsen, Dougray Scott, Olga Kurylenko, Robert Knepper og Michael Offei på rollelisten.

“Hitman 2” vil igen blive produceret af Adrian Askarieh, Daniel Alter og Chuck Gordon, men der er indtil videre ingen forlydener om, hvilke skuespillere der også vil vende tilbage.

Ward har også skrevet den kommende computerspilfilmatisering “Kane & Lynch”, der skal have Bruce Willis i den ene titelrolle, samt “Fiasco Heights” hos Michael Bays produktionsselskab Platinum Dunes.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Silver666 15 år siden

Rolig nu det med Bruce Willis i Kane & Lynch var et løst rygte så glæd jer ikke for tidligt.
Hitman var sebar
men som alle de andre spil til film ramte den ved siden af var ikke tror mod spillet.
Men kom bare med en 2er.
Gravatar

#12 [email protected] 15 år siden

#10 Enig. Super underholdende actionfilm, lidt ligegyldig, men ikke mere ligegyldig end film som Transformers (som jeg i øverig også syns er fede! - Bare så I ikke misforstår at det her er ros til Hitman =oD). Syntes det er dejligt forfriskende med et godt actionbrag ind imellem, hvor man ikke skal fordybe sig i historien og sådan...

Spillet sagde mig heller aldrig noget...
Gravatar

#13 Petrescu 15 år siden

Manuskriptforfatter? Den første Hitman-film klarede sig da helt fint uden.
Gravatar

#14 aeries 15 år siden

Jeg var en af dem som faktisk godt kunne lide Hitman. En typisk popcorn film som var ganske underholdende men hvor man ikke skal tænkte for meget over historien eller stille for mange spørgsmål.

Og man skal heller ikke tænke for meget over at den er bygget over spillet, for på dét punkt blev jeg en del skuffet. Men som en lille underholdende actionfilm synes jeg den fungerede glimrende.

En to'er? Tjaaa... det er da ikke sådan at jeg løber rundt og klapper i hænderne af spænding men jeg vil da lade tvivlen komme folkene bag filmen til gode. Som sagt blev jeg nu ganske godt underholdt af den første og kunne da også godt tænke mig at se en to'er selvom det selvfølgelig næppe bliver noget filmisk episk værk som går over i historien :-)

Edit: Et par slåfejl blev rettet.
"Target that explosion and fire!", Hikaru Sulu, Star Trek VI: The Undiscovered Country
Gravatar

#15 frz 15 år siden

Den kan UMULIGT blive dårligere end 1'eren. Den var som anmelderne skrev: "som at se en anden person spille et dårligt computerspil". Fuck den var så gennemført dårligt, og jeg har ellers _intet_ mod en godt action-brag i ny og næ.

Sværscenen med de 4/5 hitmænd, var måske den ringeste til dato :/

0/5 herfra.

Skriv ny kommentar: