Sony Pictures er så sikre på, at deres forestående “Spider-Man 3” vil blive en megasucces, at de allerede er i forhandlinger med manuskriptforfatteren bag den første “Spider-Man”, David Koepp, om at skrive den fjerde film om den netsvingende superhelt.
Filmselskabet har allerede set en tidlig udgave af den tredje film i serien, og sammen med det enormt positive respons fra publikum ved forevisningen af en række klip ved Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas, er Sony så spændte på deres produkt, at de allerede er ved at tage fat på “Spider-Man 4”.
Koepp, som senest har skrevet manuskript til “Indiana Jones 4”, har på nuværende tidspunkt endnu ikke skrevet under på kontrakten, men filmselskabet rykker angiveligt fremad med den fjerde edderkoppefilm uanset hvad.
Manuskriptforfatteren har foruden den første “Spider-Man” tidligere skrevet filmprojekter som “War of the Worlds”, “Jurassic Park”, “Panic Room” og “Mission: Impossible”.
Spørgsmålet er nu, om Tobey Maguire igen har lyst til at kravle i den rød/blå-dragt, eller om Sony skal på udkig efter en ny skuespiller. Maguire, hvis kontrakt udløber med den tredje film, har tidligere meldt ud, at for hans vedkommende er “Spider-Man 3” højst sandsynlig den sidste.
For nogle år tilbage, da det var uvist, om Maguire kunne vende tilbage i titelrollen i “Spider-Man 2”, blev Jake Gyllenhaal i stedet sat i forbindelse med rollen, hvorfor det kan formodes, at Sony formentlig vil kontakte ham, hvis Maguire besutter at lægge dragten på hylden.
Kirsten Dunst vil formentlig heller ikke medvirke i “Spider-Man 4”, men efter sigende skulle hendes karakter, Mary Jane, ikke være en speciel stor del af den fjerde film alligevel. Blonde Gwen Stacey i skikkelse af Bryce Dallas Howard skulle angiveligt erstatte rollen som Spider-Mans kærlighedsinteresse i den næste film.
På nuværende tidspunkt er det heller ikke sikkert, at Sam Raimi har lyst til at vende tilbage i instruktørstolen, men han forventes under alle omstændigheder at være involveret i projektet – i det mindste som producer.
#11 moulder666 17 år siden
("Robin, to the Batladder!")
#12 blahblah 17 år siden
Jeg ville elske at se et nyt crews take på Spider-Man. Spider-Man var fed nok, uden at være helt vildt god. Nummer to var sørgelig, og nummer tre tror jeg bliver ret fed.
Og folk kan da sagtens vende sig til nye skuespillere, det er ikke fordi dem der allerede er med er helt vildt gode.
#13 filmz-rupert giles 17 år siden
Kirsten Dunst kan man skrive udenom. Mary Jane har været bortrejst op til flere gange i tegneserien, så der er mere end rigeligt belæg for, at hun forsvinder. Og med Gwen Stacy ventende i kulisserne, så burde det kunne gå. Men jo, jeg så også gerne Black Cat i en Spidey film :-) Måske spillet af Scarlett Johansson og hendes lækre krop :-)
Carnage kan de sgu godt beholde. Bvadr. Men det må snart være på tide, at Lizard dukker op. Curt Conners har nu været biperson i to Spider-man film (inklusiv 3eren), så det ville være et logisk næste skridt at tage.
Men det meste er rygter lige nu.
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#14 filmz-Screamer 17 år siden
#15 filmz-Miles 17 år siden
/Napoleon Dynamite
#16 hey now 17 år siden
For guds skyld ingen klon-historier, det var ude på et skråplan i tegneserierne..
#17 duuk74 17 år siden
#18 Ikari 17 år siden
#19 Oh Daesu 17 år siden
#20 blahblah 17 år siden
En Klonsaga kunne være fed nok, den startede jo ret godt. Den blev bare trukket for langt ud.