Efter at have instrueret sin første actionfilm med den seneste James Bond-film, “Quantum of Solace”, gør Marc Forster sig klar til endnu en hårdtslående actionfyldt film.
Forster er blevet tilknyttet Universal-studiets kommende remake af den koreanske actionfilm “Jukgeona hokeun nabbeugeona”, der på engelsk har fået titlen “Die Bad”.
Den oprindelige film fra 2000 er skrevet og instrueret af den koreanske martial-arts-instruktør Seung-wan Ryoo. Filmen følger en række sammenknyttede handlingstråde med bl.a. en gangster og bandevold. Handlingen vil blive flyttet til USA i den nye film, som Brad Ingelsby skal skrive manuskriptet til.
Forster har tidligere instrueret mindre hårdtslående film som “Finding Neverland”, “Stranger than Fiction”, “Monster’s Ball” og senest “Drageløberen”, før han gav sig i kast med “Quantum of Solace”.
#1 filmz-ab 16 år siden
Die Bad? Lyder som noget der kunne ligne Die Hard, så hold nallerne væk, Forster.
#2 filmz-ab 16 år siden
Die Bad......Lyder som en hjernelam efterligning er Die Hard, så hold nallerne væk, Forster. .....
#3 BN 16 år siden
#4 filmz-Bruce 16 år siden
#5 lagoni 16 år siden