Marion Cotillard, der har modtaget en Oscar-nominering for sin rolle som Edith Piaf i “Spurven – La Vie En Rose”, har fået en rolle i Michael Manns “Public Enemies”, der allerede har Johnny Depp og Christian Bale i hovedrollerne.
Filmen, der bygger over bogen af samme navn af forfatteren Bryan Burrough, følger den virkelige historie om skabelsen af FBI og den amerikanske regerings forsøg på at stoppe bankrøverne John Dillinger, Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd i årene 1933 til 1943.
Depp spiller den kriminelle John Dillinger, mens Bale skal spille FBI-agenten Melvin Purvis, der stod for efterforskningen af røverierne. Cotillard har fået rollen som Billie Frechette, John Dillingers elskerinde.
Udover Marion Cotillard er Channing Tatum, Giovanni Ribisi, Stephen Dorff og Jason Clarke også blevet castet til filmen.
Manuskriptet til “Public Enemies” er skrevet af Michael Mann selv. Filmen forventes at få premiere i løbet af 2009.
#1 mr gaijin 16 år siden
#2 filmz-Kragmose 16 år siden
#3 rockysds 16 år siden
#4 filmz-Scarface 16 år siden
Mon Bale kan lokke Depp til at spille den nye Joker i den næste Batman-film? Kunne være fedt!
#5 smalieux 16 år siden
#6 filmz-d4||3 16 år siden