Kevin Feige teaser nye besøg til Quantum Realm i fremtidens MCU.
Marvel Studios gør klar til i fremtiden at introducere flere universer.
Det afslører MCU-chef Kevin Feige nu. Han ser det såkaldte Quantum Realm som indgangen til flere verdener:
”I slutningen af ‘Ant-Man’ fulgte vi Scott Lang ind i Quantum Realm for første gang. Vi begyndte at pille det løg, der ville blive helt pillet i ‘Doctor Strange’, hvor vi går ind i multiverset. Det var vores lille test på det,” siger Kevin Feige til ComicBook.
Således ser Feige på Quantum Realm som en endnu større Marvel-legeplads for fremtiden:
”Nu er Quantum Realm et helt andet territorium, som vi kan lege med og fortælle vores historier i. Dette Quantum Realm er meget større, end vi forestillede os, og der er alle mulige eventyr, som vi kan have der, hvilket vi måske vil udforske i en anden film.”
Denne ‘anden film’ kan meget vel allerede blive den kommende “Avengers 4”.
Flere oplysninger tyder på tidsrejser i den kommende “Avengers 4”, hvor indgangen til en sådan rejse meget vel kan blive Quantum Realm, hvor Ant-Man som bekendt er indespærret netop nu – læs om det her.