Kevin Feige afviser nu, at “Avengers 4” får titlen “Infinity Gauntlet”.
Det har længe været det mest populære gæt. At efter “Infinity War” så kommer “Infinity Gauntlet” med henvisning til Marvel-tegneserien, som “Avengers 3” og “Avengers 4” har hentet inspirationen fra.
Men det bliver ikke tilfældet, siger chefen hos Marvel:
”Det hedder den helt sikkert ikke… Årsagen til, at vi holder den hemmelig, er for at holde fokus på ‘Infinity War’,” siger Kevin Feige til Collider.
Derimod har “Infinity War”-instruktør Anthony Russo sagt, at titlen på “Avengers 4” kommer til at tale til hjertet i den næste film.
“Avengers 4” får premiere d. 2. maj.
#1 The one is back 6 år siden
#2 Gottschalck 6 år siden
Det kunne helt klart være et solidt bud.
Jeg tænker dog - nu hvor instruktørerne har udtalt, at selve titlen både bliver afslørende og rørende - at den kunne lyde noget i stil med "Avengers - Reassemble", hvilket på en og samme tid leder tankerne tilbage på det oprindelige cast, men ligeså, hvordan blandt andre Iron Man og Cap. må lægge stridsøksen bag sig for at 'samle resterne af heltene sammen' ;)
Jeg tager 100 procent fejl, men det er da en sjov tanke!
#3 Nexiz 6 år siden
Tror bare det bliver simpelt "Avengers Assemble" :)
#4 The one is back 5 år siden