MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier” genoptager optagelserne i Tjekkiet til efteråret.
Det ligner en nærmest sikker udskydelse af “The Falcon and the Winter Soldier”, som skulle have haft premiere til august. Det sker næppe.
Årsagen er, at “The Falcon and the Winter Soldier” endnu mangler at optage en række scener – heriblandt centrale sekvenser i Tjekkiet.
Men selv om EU er coronalukket for amerikanske turister, så gælder dette påbud dog ikke for amerikanske filmproduktioner som The Falcon and the Winter Soldier”.
Marvel planlægger således at genoptage produktionen i Tjekkiet til efteråret, skriver The Hollywood Reporter.
Men det er altså ikke tidligt nok til at overholde premieredatoen, som endnu officielt er placeret i august
Læs også ‘Positivt Marvel-nyt: USA får særlig corona-undtagelse af EU‘.
“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere på Disney Plus.