“The Falcon and the Winter Soldier” bliver officielt udskudt – ingen ny dato meldt ud.
Det har længe været forventet – nu er det officielt. “The Falcon and the Winter Soldier” er ikke at finde på releaseplanen for Disney Plus i august, hvor det ellers var planen, at den første MCU-serie på den nye streamingtjeneste skulle have haft premiere.
Men produktionen er som beskrevet blevet udskudt på grund af coronakrisen. Således er planen at genoptage Marvel-optagelserne til september.
Det vides endnu ikke, hvornår Marvel Studios i stedet vil give premiere på “The Falcon and the Winter Soldier”, som efter sigende hænger direkte sammen med biograffilmen “Black Widow”, der aktuelt er premieresat til slutningen af oktober.
Der er ingen melding om årets anden MCU-premiere på Disney Plus i form af “WandaVision”, som er premieresat til december.
Læs også ‘Planer om mere “The Falcon and the Winter Soldier” – med én ændring‘.
“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere på Disney+.
#1 Nagash 4 år siden
Tror derimod det var filmen der skulle lægge op til serien, da Taskmaster vist nok dukker op i begge.
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden