Den første sæson af “Masters of Sex” blev nomineret til både Golden Globe og Writers Guild Award. Med Michael Sheen og Lizzy Caplan som de to pionerer inden for seksualitetsforskning, William Masters og Virginia Johnson, skildrer serien deres usædvanlige liv, romance og indflydelse på populærkulturen.
Se også: Meryl Streep giver den som operadiva i ny HBO-film.
Den 14. Juli vender HBO’s dramaserie så tilbage med en ny sæson. Og fans af serien kan godt begynde at glæde sig, lover seriens executive producer Michelle Ashford.
”I sæson to kommer vi ind i en helt anden verden end i den første sæson, langt fra de trygge rammer på hospitalet. Det har været en udfordrende proces, men vi er meget tilfredse,” siger hun.
Den 2. sæson af “Masters of Sex” består af 12 afsnit og det første i rækken kan altså ses på HBO Nordic den. 14. juli.