Skaberen bag successerien “The Simpsons”, Matt Groening, kan i et interview med Crave Online fortælle om den ventede biograffilm over den populære serie samt afsløre lidt mere om fremtiden for “Futurama”.

Groening kan bl.a. fortælle, at filmen vil kunne afsløre, hvilken delstat byen Springfield ligger i. Et spørgsmål, der har naget showets fans i seriens snart 20 år.

”Ja, vi har faktisk en ret god joke om det,” udtaler Groening. ”Og husk nu, at jeg sagde joke.”

Desuden vil spillefilmen kunne tillade sig flere ting, end hvad er tilladt på tv: ”Man kommer til at se mere til Simpsons, end man egentlig burde se og sikkert ting, folk nok ikke har lyst til at se. Hvem end det er, som du ikke ønsker at se nøgen i ‘The Simpsons’, så ved du, at det er vedkommende, som du kommer til at se.”

Om fremtiden for “Futurama” og de lovede dvd-film fortæller han: ”Jeg blev frustreret, da serien blev aflyst, men Fox er også dem, der kom tilbage og sagde ‘Kunne I tænke jer at lave en dvd-film?’, og vi sagde, ‘Lad os dog lave to’, og de sagde så, ‘Hvorfor ikke tre?’, og vi sagde, ‘Tja, hvorfor ikke fire?’. Og de sagde så, ‘Okay, fire’, og det var så det.”

Den første “Futurama” film, “Bender’s Big Score”, vil være klar til dvd-udgivelse senere i år.

Hele det omfattende interview kan læses hos Crave Online, hvor Groeing bl.a. også taler om, hvorfor filmen først kommer nu, om der har været konkurrence med “Family Guy”, og at han gerne vil have Kevin Smith til at optræde som gæsterolle i et af de kommende afsnit i serien.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 Hive 17 år siden

4 Futurama film? Sejest. Det vidste jeg sgu ikke. God nyhed.
Gravatar

#12 Spanner 17 år siden

Så det er Fox, der står bag filmene, men Comedy Central, der skal sende serien igen (Futurama)? Bare for at få det afklaret.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#13 Kram 17 år siden

Futurama... Best... Show... Ever... !
...
If winning isn't everything, why do they keep score?
Gravatar

#14 miksko1 17 år siden

#1 og #2 ved ikke om i laver grin, men de siger hvilke staer der grænser op til Springfield, de stater Flanders nævner er, Maine, Nevada, Ohio og Kentucky, 4 stater der ligger milevidt fra hinanden, og altså ikke grænser op til en og samme og stat.
Gravatar

#15 filmz-Kaffekongen 17 år siden

14# ..... øhh... det er jo joken at de ikke grænser op til hinanden...
----------------------------------------
Hail to the King, baby! -Ash
billed af dvd-samling: http://www.absolute.cc/_borders/23_20a.jpg
Gravatar

#16 Hive 17 år siden

#15

Ja, og derfor kan man vel heller ikke ligefrem påstå, at det bliver afsløret, hvilken stat de rent faktisk bor i. ;)
Gravatar

#17 miksko1 17 år siden

Som #16 siger det, tror #1 og #2 tror at de 4 stater grænser op til den samme stat. Derfor går min kommentar ud på at man får ikke at vide hvor Springfield ligger.
Gravatar

#18 Confused101 17 år siden

Ser frem til filmene.
Gravatar

#19 Slettet Bruger [974628976] 17 år siden

#17

"Ja, vi har faktisk en ret god joke om det," udtaler Groening. "Og husk nu, at jeg sagde joke."

Joke! Mit og #1's indlæg går på, at joken allerede er blevet vist. Og nej, jeg ved sgu da godt, at Maine og Nevada ligger milevidt fra Kentucky og Ohio i hver sin retning. Det er en joke, som Matt Groening også siger, og det har jeg ligesom luret.

Som jeg siger i mit indlæg:
Joken blev afsløret i sidste trailer.

Joken! Jeg ved ikke helt, hvor du får det indtryk, at Springfield vitterligt ligger midt imellem de fire stater.

Skriv ny kommentar: