Ewan McGregor skal spille den romantiske hovedrolle, som Jim Carrey forelsker sig i, i den mørke komedie “I Love You Phillip Morris”, der er instruktørdebutfilmen for manuskriptforfatterne Glenn Ficarra og John Requa, som svingede pennen til “Bad Santa”.
I filmen, som er baseret på en rigtig historie, spiller Carrey den gifte familiefar Steven Russel, som begiver sig på den forkerte side af loven og havner i fængselssystemet i Texas. Her forelsker han sig i sin cellekammerat, Phillip Morris – en forelskelse, der fører ham til fire flugtforsøg, blandt andet ved at iscenesætte sin egen død efter AIDS og underskrive sin egen dødserklæring.
Ficarra og Requa har også skrevet manuskriptet til filmen, der er baseret på en bog af Steve McVicker, en amerikansk kriminalreporter. Produktionen sættes i gang til foråret, så snart Carrey har færdiggjort sine optagelser til Robert Zemeckis’ Disney-julefilm, “A Christmas Carol”.
#1 squee 17 år siden
#2 Kyllingebenet 17 år siden
#3 filmz-Center 17 år siden
#4 Bardoboy 17 år siden
Godt med nogle hotte kende der vælger at lave homofilm!!:)
#5 moulder666 17 år siden
/topic: Jeg synes generelt, at Carrey har haft nogle enkelte rigtigt gode træffere hvad gælder lidt mere "skæv" humor - "Man on the Moon" og "Eternal Sunshine of the Spotless Mind" f.eks. Det her kunne godt se ud til at blive endnu en til den liste - det håber jeg i hvert fald er tilfældet, og at det ikke er endnu en til hans liste over uopfindsomme falde-på-halen-komedier!
#6 filmz-humon 17 år siden