Alfred Molina er nu bekræftet i comeback tilbage til rollen som Doctor Octopus – det samme gælder en lang række andre tidligere Spider-Man-kendinge.

Marvel og Sony arbejder på én af de absolut største film nogensinde i MCU – og uden tvivl den største i “Spider-Man”-franchisen.

Nu bekræfter flere kilder til The Hollywood Reporter, at “Spider-Man 2”-skurken Doctor Octopus gør comeback i den nye “Spider-Man 3”.

Det bliver som tidligere rygtet igen Alfred Molina, der spiller Otto Octavius, som dermed officielt bliver en del af MCU sammen med Electro fra “The Amazing Spider-Man 2”, der igen spilles af Jamie Foxx. Men det stopper ikke her.

Andrew Garfield er også med som sin “The Amazing Spider-Man”-udgave af Peter Parker, hvilket også gælder Sam Raimis originale Peter Parker i skikkelse af Tobey Maguire, hvis ellers Marvel og Sony kan lande en aftale med ham, skriver Collider.

Der er dog ikke kun tidligere skurke og Peter Parker-udgaver med i “Spider-Man 3” – også kvinderne gør comeback.

Kirsten Dunst vender tilbage som sin udgave af MJ, ligesom det forventes, at Emma Stone gentager sin rolle som Gwen Stacy, hvis det hænger sammen med privatlivet – skuespilleren meldes gravid.

Desuden er Tom Holland naturligvis tilbage i hovedrollen som MCU-udgaven af Peter Parker, det samme gælder Zendaya som MJ og Benedict Cumberbatch som Doctor Strange.

Læs også ‘MCU-stjerne vil ikke afvise vildt rygte om “Spider-Man 3”‘.

“Spider-Man 3” får premiere den 17. december 2021.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Dalgaard 4 år siden

Det lyder som en meget underlig film, som kun kan ende med at blive for kort til alt det.
Men jeg er stadig klar på det :)
Gravatar

#2 Jack--- 4 år siden

Når de bruger så mange forskellige skuespillere der har spillet med i tidligere Spider-Man film, kommer jeg umiddelbart til at tænke på at de laver noget der er løst inspireret af Spider-Verse (både på comic og filmen) - på en eller anden måde
Gravatar

#3 Reborn Sith 4 år siden

Jeg er klar på en film på 4 timer. Bare der er tissepause.
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#4 The Man With a Lot Of Names 4 år siden

Meget interessant :) Personligt bliver det meget nostalgisk at se Tobey Maguire, Kirsten Dunst og Alfred Molina tilbage i rollerne!
Gravatar

#5 Jacob X 4 år siden

Håber den der gris er med også. Mine unger var helt pjattet med den i spider verse filmen.
Gravatar

#6 Ronnie Barnhardt 4 år siden

#5 Aka Spider-Ham/Peter Porker.
Gravatar

#7 Pistolprinsen 4 år siden

Lyder til, at blive stort - rigtigt stort - glæder mig.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#8 Skak2000 4 år siden

Dalgaard (1) skrev:
Det lyder som en meget underlig film, som kun kan ende med at blive for kort til alt det.
Men jeg er stadig klar på det :)

Du har tydeligvis aldrig set Spiderman serien fra 1994. Hvor samtlige Marvel helte har en gæste optræde i serien.
Blade, Captain American, Ironman, Doctor Strange, X-men, Fantastisk 4 og mange flere...
https://9gag.com/gag/ax70Y0K

Men serien besøger vi også andre dimensioner. Der var hele 8 forskellige Spiderman i en række afsnit.

https://marvelanimated.fandom.com/wiki/Spider_Wars

Skriv ny kommentar: