Insider-kilder afslører, at Sony-chef Tom Rothman har tilbudt Disney 25 procent af “Spider-Man”-indtægterne.

Spider-Man er som bekendt ude af Marvel Cinematic Universe.

Årsagen er, at Sony og Disney ikke er nået til enighed om en forlængelse af den aftale, der har betydet, at Marvel Studios og MCU-chef Kevin Feige har produceret “Homecoming” og “Far From Home” for Sony.

Den gamle aftale udløb med “Far From Home”, og den aftale gav kun 5 procent af billetsalget til det Disney-ejede Marvel.

Derfor ville Disney angiveligt have 50 procent for at underskrive en ny aftale. Det afviste Sony.

Nu kommer det frem, at Sony dog forsøgte at imødekomme Disney ved at tilbyde Marvel 25 procent af indtægterne, skriver Variety.

Det tilbud har Disney angiveligt afslået, da man ikke ønsker at fokusere sin energi – og særligt Kevin Feiges energi – på et andet selskabs rettigheder.

Senest har MCU-stjernerne Tom Holland og Robert Downey Jr. dogtilsyneladende lagt pres på parterne, så Spider-Man kan fortsætte i MCU – læs om det her.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 SublimeKen 5 år siden

En nyere rapport påstår at det var Disney der tilbød 25% og at det var Sony der sagde nej. Ifølge deres kilde så var tilbuddet på bordet et halvt år, indtil Far From Home tjente over en milliard dollars, også blev Disney trætte af at vente og krævede 50%, mere præcis Disneys bestyrelsesformand Alan Bergman.

Påstanden fra Sony om at Kevin Feige skulle have for travlt skulle eftersigende være løgn og latin, da han elsker karakteren. Det er ikke første gang Sony lukker lort ud til medierne og drejer ting til deres fordel, som E-mail hacket beviste, også skulle Tom Rothman være en mester forhandler, så det er sandsynligt at alt det medierne rapporterer bare er en forhandlings taktik.

https://deadline.com/2019/08/spider-man-disney-mar...

Skriv ny kommentar: