“Black Widow”-udsættelsen kan sætte gang i en lavine af MCU-forsinkelser.

Coronakrisen har nu også for alvor ramt Marvel Studios med gårsdagens udskydelse af “Black Widow”, der er udskudt på ubestemt tid.

Desuden er en lang række andre MCU-produktioner sat på pauser under coronakrisen, hvilket kan få store konsekvenser for premieredatoer de næste år frem.

Læs også ‘“Black Widow”-udsættelse kan få store konsekvenser for MCU‘.

Nedenfor følger en gennemgang af de konsekvenser, coronakrisen nu kan få for Marvel Cinematic Universe.

Billedresultat for the falcon and the winter soldier

The Falcon and the Winter Soldier  – premiere til august.

Den første MCU-serie på Disney Plus rejste forleden hjem fra Tjekkiet på grund af corona-situationen. Nu er produktionen sat helt i stå. Det forlyder, at Marvel mangler at optage en række scener til serien, der altså efter planen skal have premiere om fem måneder. Det kan blive svært at nå.

Læg dertil, at “Black Widow” angiveligt lægger op til “The Falcon and the Winter Soldier”, hvilket betyder, at hvis ikke “Black Widow” får premiere før august, så må MCU-serien efter alt at dømme også blive flyttet.

Billedresultat for eternals marvel

Eternals – premiere den 5. november.

Det har tidligere været fremme som et rygte, at hvis “Black Widow” bliver udskudt, så kan den meget vel overtage premieredatoen i den første weekend i november. Den dato sidder Marvel nemlig allerede på med “Eternals”, der i så fald må flytte til 2021.

Samtidig mangler “Eternals” de obligatorisk reshoots samt testvisninger, hvilket ikke kan afvikles under de nuværende forhold midt i coronakrisen.

Billedresultat for wandavision

WandaVision – premiere til december.

MCU-serien med Scarlet Witch og The Vision er den store joker i coronakrisen hos Marvel. “WandaVision” mangler at optage scener i Atlanta, men selve handlingen i Disney Plus-serien gør, at den sandsynligvis godt kan nå at blive færdig til tiden.

“WandaVision” imiterer nemlig gamle sitcoms, som blev optaget i et studie – det samme gør MCU-serien, som allerede er blevet fremrykket fra 2021 til 2020. Således er der en mulighed for, at “WandaVision” kan bytte plads med “The Falcon and the Winter Soldier”, hvis det bliver nødvendigt.

En sådan Disney Plus-rokade afhænger dog af, om “Black Widow” eller “The Falcon and the Winter Soldier” lægger direkte op til “WandaVision” – men det er der aktuelt ingen meldinger om.

Billedresultat for Shang-Chi And The Legend Of The Ten Rings

Shang-Chi And The Legend Of The Ten Rings – premiere den 11. februar i 2021.

Instruktør Destin Daniel Cretton er netop blevet testet negativ for coronavirus, men alligevel står “Shang-Chi”-optagelserne stille i Australien. Det skal de ikke gøre mange flere uger, hvis premieredatoen til februar stadig skal være realistisk.

Overtager “Black Widow” premieredatoen fra “Eternals” kan det samtidig betyde, at Eternals rykker ind på “Shang-Chi”-pladsen, som på den måde vinder tid til at blive færdig.

Billedresultat for doctor strange in the multiverse of madness

Doctor Strange in the Multiverse Of Madness – premiere den 5. maj i 2021.

“Doctor Strange”-instruktør Scott Derrickson valgte at droppe ud af denne fortsættelse på grund af tidspresset – “Multiverse Of Madness” skulle overholde premieredatoen. Derfor blev Sam Raimi tidligere på året hentet ind som afløser sammen med en ny manuskriptforfatter, der skulle gøre denne centrale MCU-film klar på rekordtid – optagelserne skal efter planen begynde om et par måneder.

En række MCU-serier som “She-Hulk” og “Ms. Marvel” har dog skruet ned for blusset på deres præ-produktion her under coronakrisen – det samme må gælde “Doctor Strange 2”. Derfor er det næppe sandsynligt, at “Doctor Strange in the Multiverse Of Madness” bliver klar til optagelse til tiden, hvilket kan betyde en udskydelse af premieren.

Billedresultat for spider-man far from home swinging

Spider-Man 3 – premiere den 16. juli i 2021.

Selv om det er Sony Pictures, der ejer og distribuerer “Spider-Man”-franchisen, så er det igen Marvel Studios, som producerer – ligesom det var tilfældet med “Homecoming” og “Far From Home”. Problemet for “Spider-Man 3” er dog primært et internt Sony-problem, der også er forårsaget af coronakrisen. Tom Holland spiller nemlig hovedrollen i Sony-satsningen “Uncharted”, der skulle optages før sommerens “Spider-Man 3”-produktion efter planen går i gang.

Men “Uncharted”-produktionen er blevet udskudt på ubestemt tid på grund af corona-situationen, hvilket gør, at Sony sandsynligvis bliver tvunget til at vælge imellem “Uncharted” og “Spider-Man 3”, der også har Tom Holland i hovedrollen. Alt taler dog for, at det igen-igen bliver “Uncharted”, der trækker sorte-per.

Billedresultat for loki series

Loki – premiere i foråret 2021.

Produktionen af MCU-serien “Loki” var først lige begyndt i Atlanta, da Marvel blev tvunget til at lukke ned igen på grund af coronavirussen. Derfor er Disney Plus-serien også den af MCU-produktionerne, som lige nu og her er mindst ramt.

Samtidig er det værd at bemærke, at Disney+ ikke er Netflix. Disney Plus udsender således kun ét enkelt afsnit per uge, hvilket betyder, at “Loki” godt kan få premiere som planlagt, mens man arbejder på at gøre de sidste episoder helt premiereklar.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: