Anthony Mackie giver status på “The Falcon and the Winter Soldier” – overholder næppe premieredato.

Den første MCU-serie til Disney+ blev lukket ned af coronakrisen. Og den var ikke færdig. Nu giver Anthony Mackie en status:

”Vi er ikke aflyst, vi er på pause. Så vi vender forhåbentlig snart tilbage for at gøre den færdig. Vi har meget lidt tilbage at lave,” siger Mackie til The Tonight Show hos Jimmy Fallon.

Spørgsmålet er nu, hvad er ‘meget lidt’? Kan “The Falcon and the Winter Soldier” blive klar til den planlagte august-premiere? Næppe.

Mere og mere tyder på en genstart af Marvels produktioner i løbet af juli, hvilket meget vel også kan blive tilfældet for “The Falcon and the Winter Soldier”.

Men ‘meget lidt’ er sandsynligvis mere end blot et par dages optagelser på en produktion, der har været tæt på fem måneder undervejs.

Således har der tidligere været meldt om tre-fire ugers arbejde tilbage på “The Falcon and the Winter Soldier”, hvilket er urealistisk at nå inden august. Derfor bliver MCU-serien efter alt at dømme udskudt.

Læs også ‘Comic-Con-aflysning afslører Marvels planer‘.

“The Falcon and the Winter Soldier” får premiere på Disney+.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: