“The Falcon and The Winter Soldier” optages under strenge karantænekrav i Tjekkiet.
Den er udskudt til næste år på grund af coronakrisen. Men egentlig skulle MCU-serien “The Falcon and The Winter Soldier” have haft premiere allerede i sommer på Disney+.
Nu er optagelserne så begyndt igen, men det er under helt anderledes forhold end normalt:
”Alle er bange for hinanden… Det er forfærdeligt. Du lever bogstavelig talt i karantæne… Hvis du kommer inden for to meter af en eller anden, så er der en lille tjekkisk fyr, der prikker til dig med en pind: ‘Du skal flytte dig’,” siger Anthony Mackie til ET.
Tidligere blev “The Batman”-produktionen stoppet på grund af en smittet Robert Pattinson, hvilket koster selskaberne millioner.
Derfor er karantænekravene til Hollywood-stjernene kommet for at blive i et pænt stykke tid.
Læs også ‘Næste fase af MCU: Hawkeye-story fortsætter fra “Avengers: Endgame”‘.
“The Falcon and The Winter Soldier” får premiere i 2021 på Disney Plus.