Sangerinden Avril Lavigne får sin skuespillerdebut med at lægge stemme til den kommende animerede film fra DreamWorks, “Over the Hedge”.
Lavigne er netop blevet stemmecastet til filmen sammen med navne som Nick Nolte, Catherine O’Hara, William Shatner, Steve Carell, Eugene Levy og Wanda Sykes.
Bruce Willis er allerede på rollelisten som den gavtyveagtige plattenslager vaskebjørn R.J. – en rolle der tidligere var tiltænkt Jim Carrey.
I filmen erfarer R.J., skildpadden Verne og resten af gutterne, at et nybyggeri vil trænge ind på deres hjem i skoven, og R.J. ser pludseligt muligheder i dette til at finde nye skatte. Verne vil egentlig hellere gemme sig i sit skjold, men han og R.J. ender med at starte et usædvanligt venskab, mens de lærer at sameksistere og udnytte den nye verden der er flyttet hen til dem.
“Over the Hedge” får amerikansk premiere til maj næste år.
#1 kill the bills 19 år siden
#2 filmz-Kadann 19 år siden