Filmselskabet MGM har netop indgivet konkursbegæring, men i den kryptiske verden af gæld, lån og finanser kan det faktisk vise sig at blive løsningen på de store økonomiske problemer, selskabet har haft, siden finanskrisen startede – og som har resulteret i, at man har været nødt at skære et af selskabets største franchiser af budgettet – James Bond.

Dog ser det nu ud til, at filmserien om agenten med ret til at dræbe muligvis er ved at være tilbage på rette spor igen, ligesom MGM også er med til at finansiere de kommende “Hobbitten”-film.

Se også: Christopher Nolan vil lave en James Bond-film.

Ifølge MGM har man planer om at udsende en ny Bond-film sammen med en økonomisk partner, som kan finansiere 50 % af filmen. Det nævnes dog ikke, hvem denne partner er.

Den første nye film vil efter planen være klar i november 2012, hvorefter man vil udsende en ny film i den succesfulde franchise hver 2. år.

Det vides endnu ikke, om Daniel Craig vil gentage rollen, eller om man (igen) vil til at søge efter en ny agent 007.

Se også: Favorit til at være den nye James Bond: Sam Worthington.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#51 djibyman2-the seque 14 år siden

BN (48) skrev:
Nix. Livet er for kort til at se hvadsomhelst. Det er nødvendigt at prioritere. Jeg går efter de film der ser spændende og interessante ud på papiret, og 'Cloverfield' er ikke en af disse. ;-)


Ikke fordi vi skal skifte emne, men det er nu lidt ærgeligt du ikke gider at se den, for den er super cool, minder måske lidt om Godzilla bare fed.

Tilbage til emnet, jeg griner lidt indvendig når jeg ser nogen af jer give Roger Moore 5/6 stjerner, de 007 film han var med i er mere grinagtige ind Austin Powers filmene som egentlig er en parodi på netop James Bond, der er ikke meget skuespiller gemt i ham, han er en komiker og passer bedre i film som Cannonball run, hvor filmen i sig selv ikke skal tages specielt seriøst.
Gravatar

#52 Jay El 14 år siden

Ja, det er mærkeligt, at manden der gav Bond et komisk islet alligevel er så meget bedre end Daniel Graig. ;-)
Gravatar

#53 djibyman2-the seque 14 år siden

Jay El (52) skrev:
Ja, det er mærkeligt, at manden der gav Bond et komisk islet alligevel er så meget bedre end Daniel Graig. ;-)


Hmmm, kom nu ud af den 80´er klokke;-)
Gravatar

#54 filmz-ab 14 år siden

BN (48) skrev:
Kunne du ikke lige ringe til mine venner og fortælle dem dét


Man kan altid finde nogle der ser flere film :-)

Det er ærgerligt, at man kan blive så kræsen. Det er nok en "alder-ting" :-) Og så kan du heller ikke vide, om f.eks Cloverfield ikke har din interesse, når du ikke har set den? Måske ikke på papiret, men nogle gange bliver man forelsket i noget, man ikke regnede med. Hos mig er der plads til alt. Både det dårlige og gode, og uanset emne/tema. Jeg kan rumme meget, men jeg forsøger nu stadig at udvikle dette, da man altid er lidt bagud. Men her anskuer vi film forskelligt. Jeg forsøger ikke at begrænse mig, men at brede mig..
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#55 Jay El 14 år siden

Djibyman (53) skrev:
Hmmm, kom nu ud af den 80´er klokke;-)


Må jeg være fri. Jeg er aldels ikke i en 80'er klokke. Jeg er i en 70'er klokke. :-D
Moore's Bond årti var 70'erne. Jeg ved godt at han også lavede 3 Bond-film i 80'erne, men det var sgu en sørgelig afslutning.

Det er muligt, at jeg befinder mig i en 80'er eller 70'er klokke, men jeg for min part kan så ikke forstå, at al action nu skal foregå med 100 km i timen og kæmp eksplosioner og tonsvis af computergrafik.
Jeg synes at meget af charmen ved filmkunsten går tabt når de pladrer det til i cgi.
Gravatar

#56 djibyman2-the seque 14 år siden

Jay El (55) skrev:
, men jeg for min part kan så ikke forstå, at al action nu skal foregå med 100 km i timen


Se lige der kan jeg godt følge dig, det går til tider en smule stærkt, og det kan være svært nogen gange at følge med.
Men hvad angår Roger Moore er der nok kun en ting at gøre......agree to disagree, jeg har bare rigtig svært ved at tage de gamle Bond film seriøse, og tro mig jeg har haft denne diskussion mange gange, jeg er ikke en ung mand, jeg er tværtimod vokset op med disse film, men når jeg ser dem i dag, kedder de mig, og jeg finder skuespillet amatør agtigt, men hey, det bare mig, pay no attention to that;-)
Gravatar

#57 BN 14 år siden

a@babo (54) skrev:
Og så kan du heller ikke vide, om f.eks Cloverfield ikke har din interesse, når du ikke har set den?


Jo, jeg kan. På samme måde som handlingsresuméet bag på en bog (sammen med anmeldelser af den) kan vise mig, om en bog er noget for mig.

(Og lad nu være med at sige, at man skal have set alle film der nogensinde er lavet og hver eneste bog der nogensinde er skrevet for at kunne vide, om det er noget man vil kunne lide!)

a@babo (54) skrev:
Måske ikke på papiret, men nogle gange bliver man forelsket i noget, man ikke regnede med.


Ja, og det har jeg da også tit oplevet. Første gang jeg så 'The Bourne Identity' (m. Matt Damon), kritiserede jeg den for at være mislykket og irriterende. Og en af de få gange jeg har købt en film uden nogensinde at have hørt om den på forhånd, var da jeg i en Føtex-butik faldt over 'The Upside of Anger' (m. Kevin Costner og Joan Allen). Jeg regnede med, at det var en af disse romantiske komedier, som vi skulle have udelukkende for min kones skyld, men efter at have set den et par gange, blev den en af mine yndlingsfilm.

a@babo (54) skrev:
Hos mig er der plads til alt. Både det dårlige og gode, og uanset emne/tema. Jeg kan rumme meget, men jeg forsøger nu stadig at udvikle dette, da man altid er lidt bagud.


Med risiko for at lyde gammelklog og faderlig (hehe), så har jeg 17 års længere erfaring end DIG med at se film. Og hvor vil jeg så hen med dét? Jo, jeg mener ikke, at jeg har mere forstand på film end dig, men blot at jeg simpelthen har haft mere TID til at være gennem forskellige faser i livet, også hvad film angår.

Som barn dyrkede jeg alle de klassiske Hollywood-film, og specielt westerns med bl.a. John Wayne, James Stewart, Glenn Ford o.a., komedier med Bob Hope, Cary Grant, Jerry Lewis og Dean Martin, eventyrfilm som 'King Kong', 'King Solomon's Mines', 'Journey to the Center of the Earth' og stumfilmsklassikere fra Chaplin, Keaton og Lloyd m.fl., samt naturligvis Hitchcocks film. Min interesse for disse film hang ved et godt stykke ind i teenageårene, hvor jeg også begyndte at læse bøger om filmhåndværket og med analyser af kendte film, samt opdyrkede en stor interesse for den såkaldte "nye, franske bølge" (Truffaut, Godard, Chabrol m.fl), plus italienske, tjekkiske, tyske og polske film. Omkring samme tid så jeg masser af ældre vampyrfilm med Christopher Lee, foruden

Mine teenageår var fra slutningen af 1970'erne til midt i 1980'erne, og i denne periode så jeg også samtlige James Bond-film (der var kavalkade op til premieren på hver ny Bond-film), Star Wars-trilogien og de to første Indiana Jones, som begge ikke rigtigt sagde mig noget. I samme periode fik jeg set et hav af gamle og nye gysere ('The Shining', 'Nightmare On Elm Street', 'Friday the 13th', 'Halloween', 'Poltergeist', 'The Exorcist' , foruden alle daværende Stephen King-filmatiseringer og diverse monsterfilm), og jeg så den ene actionfilm efter den anden med Chuck Norris, Clint Eastwood, Arnold Schwarzenegger, Jean-Claude Van Damme, Sylvester Stallone og Michael Dudikoff.

I slutningen af 1980'erne var jeg blevet træt af actionfilm og gysere. Jeg trængte til noget andet. Så jeg opsøgte de biografer der havde et lidt mere alternativt filmudvalg, og her så jeg for første gang '2001: A Space Odyssey', 'The Godfather' og 'Godfather Part II', 'Brazil', 'Once Upon a Time in America'. ... Det var lidt som at finde sig selv, om jeg så må sige, for jeg var blevet træt af overfladiske film, såsom blodddryppende gysere og actionfilm. Og eventyrfilm havde jeg mestendels mistet interessen for.

I starten af 1990'erne, hvor jeg var på DIN alder (altså cirka midten af tyverne), nød jeg bl.a. 'Schindler's List', 'Dances With Wolves', 'Unforgiven', 'The Last of the Mohicans' og 'Heat', som var mere intelligente, eftertænksomme film end næsten alle 1980'ernes blockbusters til sammen ... for nu at sætte det lidt på spidsen. ;-)

Min interesse for eventyrfilm blev dog genoplivet med George Lucas' udsendelse af de nyredigerede udgaver af Star Wars-filmene, samt Episode I og II. Endnu mere interesse for eventyrfilm fik jeg dog fra og med 'The Lord of the Rings' i 2001, selvom mit første bekendtskab med 'The Fellowship of the Ring' var lidt lunkent sådan á la "skulle det virkelig være noget særligt?" ;-)

Idag trænger jeg til et gensyn med Chaplin og andre fra den tid, simpelthen for at se hvad jeg synes om det den dag idag. Mere afklaret er jeg med de førnævnte europæiske filmskabere, som jeg ikke længere har den samme interesse for.

Jeg holder øje med alt hvad der rører sig via f.eks. filmz.dk og imdb.com, og jeg holder især øje med de film som IKKE kommer op her i landet. For jeg vil ikke snydes for eventuelle gode filmoplevelser.

a@babo (54) skrev:
Men her anskuer vi film forskelligt. Jeg forsøger ikke at begrænse mig, men at brede mig..


Jeg forsøger ikke på nogen måde at begrænse mig. Nej, jeg kender bare min egen smag og vælger med omhu, når en film skal have en chance. Jeg er ikke så filmtosset, at det skal gå ud over mit familieliv og mit sociale liv - derfor har jeg ikke tid til at give alle film en chance, heller ikke alle dem jeg bliver anbefalet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#58 filmz-ab 14 år siden

BN (57) skrev:
Jo, jeg kan. På samme måde som handlingsresuméet bag på en bog (sammen med anmeldelser af den) kan vise mig, om en bog er noget for mig.


Nu har Cloverfield også fået pæne anmeldelser :-) Men det jeg ville frem til var sådan set bare, at jeg som sådan kan lide mange temaer/emner på film. Det kan være lige fra socialdrama til alien-invasion.

BN (57) skrev:
Og lad nu være med at sige, at man skal have set alle film der nogensinde er lavet og hver eneste bog der nogensinde er skrevet for at kunne vide, om det er noget man vil kunne lide!)


Man kan jo reelt ikke udtale sig (seriøst) om en film man ikke har set. Du kan selvfølgelig godt holde dig væk når du læser bag på filmens cover. Ingen tvinger en, men jeg forsøger (ikke altid det lykkes) at se lidt af hvert, og dømme film på sine præmisser. Hvis jeg er træt af actionfilm, sætter jeg bare noget andet på. Og omvendt. Vi har før været lidt inde på europæiske filmskabere, husker godt du nævnte du ikke har behov eller mod på at se mere af den slags. Jeg ser ganske få fra udlandet på årsbasis, og det er primært nogle kendte oscar titler man støder på.


BN (57) skrev:
Med risiko for at lyde gammelklog og faderlig (hehe), så har jeg 17 års længere erfaring end DIG med at se film. Og hvor vil jeg så hen med dét? Jo, jeg mener ikke, at jeg har mere forstand på film end dig, men blot at jeg simpelthen har haft mere TID til at være gennem forskellige faser i livet, også hvad film angår.


Det har du ret i.. Men spørg min gode ven Thomas Nielsen (tror I er nogenlunde lige gamle ræve) hvor mange film han ser om året :-) Han er nok den der ser mest forskelligt, ja faktisk alt, at man må beskylde ham for at være smagsløs (hehe). Jeg kan godt lide folk der kan rumme det hele, og hvor der er plads til alle slags film, godt såvel som skidt, stort såvel som småt uanset genre.

BN (57) skrev:
Jeg holder øje med alt hvad der rører sig via f.eks. filmz.dk og imdb.com, og jeg holder især øje med de film som IKKE kommer op her i landet. For jeg vil ikke snydes for eventuelle gode filmoplevelser.


Det var da herligt :-)



BN (57) skrev:
Jeg forsøger ikke på nogen måde at begrænse mig. Nej, jeg kender bare min egen smag og vælger med omhu, når en film skal have en chance. Jeg er ikke så filmtosset, at det skal gå ud over mit familieliv og mit sociale liv - derfor har jeg ikke tid til at give alle film en chance, heller ikke alle dem jeg bliver anbefalet.


Det kan selvfølgelig være problematisk. Man har jo også et liv ved siden af, og andre forpligtelser osv....
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#59 BN 14 år siden

a@babo (58) skrev:
Det kan være lige fra socialdrama til alien-invasion.


Alien-invasion er en genre, jeg har enormt svært ved at tage seriøst, så dem ser jeg ikke længere (har set næsten alle klassikerne) ... eller vent! Jo, Tim Burtons 'Mars Attacks'. ;-)

a@babo (58) skrev:
Man kan jo reelt ikke udtale sig (seriøst) om en film man ikke har set.


Næh, men man kan udtale sig om filmens valg af emne og plot, og om hvor vidt man synes, det er godt og interessant eller det modsatte.

a@babo (58) skrev:
Vi har før været lidt inde på europæiske filmskabere, husker godt du nævnte du ikke har behov eller mod på at se mere af den slags. Jeg ser ganske få fra udlandet på årsbasis, og det er primært nogle kendte oscar titler man støder på.


Velkommen i klubben! ;-) ... Jeg har set 'Der Untergang' (som er på min topliste sammen med en anden tysk film 'Die Brücke') og 'Das Leben der anderen'. Desuden har jeg noteret en række anbefalinger af europæiske film fra Bruce med henblik på senere gennemsyn.

a@babo (58) skrev:
Det kan selvfølgelig være problematisk. Man har jo også et liv ved siden af, og andre forpligtelser osv....


Ja, det er en skam der ikke følger en fjernbetjening med pauseknap med, når man kone og familie ......
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#60 Arnold 14 år siden

Nej, man kan i sagens natur ikke vide, om et værk er noget for en, hvis man ikke har set/læst det. Man kan derimod have en fin fornemmelse. Og vi sorterer alle ud fra den fornemmelse. Det kaldes smag. Naturligvis er det så sundt (og nogle gange: berigende) at prøve at gå mod vores fornemmelse for at se, hvad der er på den anden side.

Men uden en sorteringsevne ville vi alle læse på humanistisk fakultet!

Skriv ny kommentar: