Filmselskabet MGM har netop indgivet konkursbegæring, men i den kryptiske verden af gæld, lån og finanser kan det faktisk vise sig at blive løsningen på de store økonomiske problemer, selskabet har haft, siden finanskrisen startede – og som har resulteret i, at man har været nødt at skære et af selskabets største franchiser af budgettet – James Bond.

Dog ser det nu ud til, at filmserien om agenten med ret til at dræbe muligvis er ved at være tilbage på rette spor igen, ligesom MGM også er med til at finansiere de kommende “Hobbitten”-film.

Se også: Christopher Nolan vil lave en James Bond-film.

Ifølge MGM har man planer om at udsende en ny Bond-film sammen med en økonomisk partner, som kan finansiere 50 % af filmen. Det nævnes dog ikke, hvem denne partner er.

Den første nye film vil efter planen være klar i november 2012, hvorefter man vil udsende en ny film i den succesfulde franchise hver 2. år.

Det vides endnu ikke, om Daniel Craig vil gentage rollen, eller om man (igen) vil til at søge efter en ny agent 007.

Se også: Favorit til at være den nye James Bond: Sam Worthington.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#11 Tegningen 14 år siden

Helt enig med Clint. Det her Craig mainstream Hollywood lort har intet med 007 at gøre.
Gravatar

#12 filmkorn.dk 14 år siden

Hmm, hvis de så bare ser at få lavet de sidste Blu-rays i serien, så er jeg glad. Der er et gabende hul i min samling.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#13 MOVIE1000 14 år siden

Planlægger?? har de så smidt det de havde i forvejen ud?? altså inden de erklærede projektet for dødt.

Mhs. til Craig så synes jeg de skal beholde ham i et par film mere, han gjorde det perfekt i CR, også lidt i QoS, men bare de gør det bedre end den sidste Bourne inspireret Bond film.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#14 djibyman2-the seque 14 år siden

Clint (7) skrev:
Så find en ny Bond og find den gode stil fra nogle af de gamle Bond film frem igen tak.

????

Batsy (8) skrev:
og for en gang skyld lad det gode soundtrack komme igen tak!


??????

James Bond var en stinker før Craig, men hey, igen så er det nok bare mig der ikke hænger i fortiden;-)
Gravatar

#15 Malik 14 år siden

jeg synes heller ikke de nye bond er så fede, det kunne være fedt hvis de lavede en bond-film som de gjorde i 60'erne. Med alt mulige sjove gadgets og femme-fatales + en oversej superskurk og en ond sidekick
Gravatar

#16 filmz-T-bird 14 år siden

Casino Royale var god, men Quantum Of Solace var dødkedelig. Den føltes bare som en meget lang jagtsekvens uden nogen mindeværdige karakterer, og titelsangen var elendig imo.
Hvis de skal lave endnu en Bond film skal de i hvert fald have de gamle kendetegn tilbage. Selv Licence To Kill (som var en meget kontroversiel Bond film, da den udkom) havde en shaken not stirred, den klassiske melodi og den klassiske introduktion til vor helt. Vi kan hvist godt blive enige om, at Quantum of Solace ikke føltes som en Bond film.
Gravatar

#17 BN 14 år siden

T-bird (16) skrev:
Vi kan hvist godt blive enige om, at Quantum of Solace ikke føltes som en Bond film.


Nej, det kan vi ikke. 'Quantum of Solace' leverede alt det, jeg har savnet siden 'On Her Majesty's Secret Service' og de andre gamle 007-film: en ordentlig opfølgning på at Bond
mister sin elskede
, andet og mere end 5-6 sekunders rynket pande som reaktion på en vens dødsfald (her var 'License To Kill' dog først på banen), en eliminering af selvironien og alle de fjollede oneliners, der f.eks. ofte har ledsaget skurkenes død, en mere troværdig og mere beskidt fremstilling af volden og dens konsekvenser (den elegante, legende lette vold i seriens tidligere film var forlængst blevet noget af et pinligt fortidslevn) og Bond-karakterens frigørelse fra de mange gamle traditioner, der efterhånden betød, at han skulle gøre de samme ting om og om igen i hver eneste film (sige "Bond, James Bond." - bestille "Martini. Shaken, not stirred." - gøre Bond-ting til tonerne af Bond-temaet - flirte med Miss Moneypenny - få udleveret våben, biler og andet isenkram af Q - m.m.)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#18 Broomie 14 år siden

Er enig med Clint. Ser ikke rigtig Craig som en "James Bond", mere som en Bourne-agtig actiontype.
Bond filmene har efterhånden mistet sin charme, bryder mig mere om de ældre film.
Gravatar

#19 filmz-ab 14 år siden

Broomie (18) skrev:
Er enig med Clint. Ser ikke rigtig Craig som en "James Bond", mere som en Bourne-agtig actiontype.
Bond filmene har efterhånden mistet sin charme, bryder mig mere om de ældre film.


Så du foretrækker tøse-drengene som de tidligere Bonds (bortset fra Dolton), masser af ligegyldige gadgets, hjernedøde babes og alt det ufede, fremfor en mere karakterdrevet, menneskelig og seriøs film som Casino Royale?
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#20 Broomie 14 år siden

#19 - Jeg mener, at alle de ligegyldige gadgets, hjernedøde babes og alt det ufede var med til at give Bond-filmene den charme og underholdning, som jeg personligt godt kan lide. Casino Royale og Quantum of Solace, især Casino Royale, er skam fine action-film, men en rigtig Bond-film føler JEG ikke at det er :) .

Skriv ny kommentar: