Michael Chiklis (“The Shield”, “Fantastic Four”-filmene) er kommet med ombord i D.J. Carusos kommende thriller “Eagle Eye”, der laves hos DreamWorks med Shia LaBeof, Michelle Monaghan, Billy Bob Thornton og Rosario Dawson på rollelisten.

Chiklis skal spille rollen som den amerikanske forsvarsminister i historien, der bygger over en idé af Steven Spielberg. LaBeouf har hovedrollen som en notorisk dovendidrik, hvis overstræbende tvillingebror omkommer under mystiske omstændigheder. Da den unge mand vender hjem, finder både han og en enlig mor (Monaghan) ud af, at de er blevet anklaget for terrorisme.

Mens de bliver nødsaget til at blive medlemmer af en celle, der planlægger at udføre et politisk snigmord, må de samarbejde for at rense deres navne og bevise deres uskyld.

D.J. Caruso har senest instrueret thrilleren “Disturbia”, hvori Shia LaBeouf også har hovedrollen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: