Den voluminøse skuespiller Glenn Shadix (“Beetlejuice”, “Demolition Man”, “Planet of the Apes”) udtalte sig for nylig om muligheden for en fortsættelse til Tim Burtons gyser/komedie “Beetlejuice” fra 1988.

“Beetlejuice” handlede om parret Maitland (Alec Baldwin og Geena Davis), som bliver dræbt i en bilulykke, og som uden held – som spøgelser – forsøger at skræmme familien, der har tænkt sig at flytte ind, væk. Det går dårligt – indtil de får hjælp af spøgelset “Beetlejuice” – spillet af Michael Keaton.

Ifølge Shadix, som spillede en af indflytterne i den første film, er en “Beetlejuice 2” muligvis undervejs: “Michael [Keaton] er nu interesseret i at lave en fortsættelse, som Tim [Burton] har foreslået at producere. De leder lige nu efter et manuskript og JA, jeg ville meget gerne være involveret,” udtaler Shadix.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Oculus 21 år siden

Hvis vores allesammens klepto Winona spiller med, så er jeg på :D
Gravatar

#2 filmz-Erroneus 21 år siden

Beetlejuice Beetlejuice Beetlej.... ej jeg tør ikke :)
Nobody likes you. Everybody hates you. You're going to lose. Smile, you fuck.

Skriv ny kommentar: