“Shrek den Tredje” står klar til at indtage de amerikanske biografer, og DreamWorks Animation rykker allerede fremad med en fjerde film i den computeranimerede trolds eventyr.

Mike Mitchell, der tidligere har instrueret “Sky High” og “Deuce Bigalow – Er du til noget?”, er i forhandlinger om at skulle stå for den annoncerede “Shrek 4”, der er sat til en premiere i 2010.

Den nye fjerde film skrives af Tim Sullivan og følger de videre eventyr, som den grønne trold og hans venner begiver sig ud på.

Mens der arbejdes hårdt på at få Shrek i gang til den fjerde udflugt til det store lærred, kan den seneste film, “Shrek den Tredje”, ses i danske biografer til august.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-Kragmose 17 år siden

Uha, som der tages forskud på glæderne i disse tider.

Lige foreløbig håber jeg dog at 3'eren ikke kommer til at skuffe.
Gravatar

#2 filmz-BrotherJack 17 år siden

"... og følger de videre eventyr, som den grønne trold og hans venner begiver sig ud på"

Fedt plot.
Gravatar

#3 _VeNtUrAx_ 17 år siden

Jeg syntes sgu de skal til at holde igen... Shrek og Shrek 2 var gode... Find en original ide, istedet for at koge suppe på et allerede udpint ben..
- You knew Jesus?
- Knew him? Shit... Nigga owes me twelve bucks.
Gravatar

#4 Xerxeskosaurus 17 år siden

Ved ikke om jeg skal glæde mig til 3'eren. Jeg syntes at at "Shrek" og "Shrek 2" var kanon underholdning, heller ikke så meget mere end det. Men 3'eren ser desværre ikke ud til være særlig god, efter traileren at dømme, og "Shrek 4" med så en talentløs instruktør, bliver sikkert et makværk. Ked af at sige det...

Skriv ny kommentar: