Disney Plus Danmark gør “Mulan” til en eksklusiv ‘Disney+ Original’, erfarer Filmz.

Efter det er kommet frem, at “Mulan” ikke har haft så stor succes som PVOD-titel på den amerikanske Disney Plus som først antaget, gør Disney nu klar til at sælge “Mulan” via eksterne tjenester.

Fra den 6. oktober kan “Mulan” således købes for 29,99 dollars via tjenester som  Amazon, FandangoNow og Vudu.

Spørgsmålet er så, om det samme sker i Danmark, hvor tjenester som Blockbuster og Viaplay tidligere på året har tilbudt PVOD-titler.

Svaret er nej. Filmz erfarer, at Disney ikke ønsker at sælge “Mulan” uden for Disney Plus i de nordiske lande, hvor storfilmen til 200 millioner dollars bliver en såkaldt ‘Original’, der bliver gratis for danske Disney Plus-brugere.

Læs også ‘Data-ekspert: Fejlfortolkning af “Mulan”-succes på Disney+‘.

“Mulan” får dansk premiere den 4. december på Disney+.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 flumz 4 år siden

Virker lidt ligegyldig den overskrift så? :P
Gravatar

#2 danielkp1234 4 år siden

Enig med #1

Skriv ny kommentar: