Den hollandske Philips-koncern er nu klar med den næste generation af deres “Ambilight”-teknologi. “Ambilight” er en feature, der findes til visse modeller af Philips-koncernens fladskærms-tv, hvor bagsiden af rammen har en belysning, der tilpasser sig i forhold til tv’ets billede. Dette gøres for at udvide tv-billedets atmosfære til rummet, tv’et befinder sig i.
Hvor tidligere Ambilight-modeller har haft en lettere passiv baggrundsbelysning, tager den nye udgave en mere aktiv del i at forlænge en films univers til stuen gennem en ny halvgennemsigtig ramme, der belyses af 126 individuelle lysdioder.
Den første model i den nye Ambilight generation har navnet Aurea med modelnummeret 42PFL9900D, og er et 1080p LCD tv, der har en opdateringsfrekvens på 100 Hz.
Hos Philips er det muligt at se en demo af tv’ets specielle Ambilight-effekt, der kan give en mere medrivende indlevelse i filmene man ser på tv’et.
#21 filmz-Kadann 17 år siden
Så må du jo opdrage hende med en sok, indeholdende et stykke sæbe.
#22 filmz-bullettooth 17 år siden