“Snowpiercer” får premiere i slutningen af maj på Netflix.

Sæson 1 af “Snowpiercer” får premiere den 25. maj på Netflix. Der er tale om en serie baseret på “Parasite”-instruktør Bong Joon-hos “Snowpiercer” fra 2013.

Selv om den vises på Netflix, så er der kun premiere på ét afsnit om ugen. Sæson 1 består af 10 afsnit – det samme gør Sæson 2, der allerede er bestilt.

Handlingen er en kopi af filmens plot, hvor den sidste del af menneskeheden er passagerer på et tog, som vogn efter vogn er delt op i klasser.

Rollelisten består af navne som Jennifer Connelly, Daveed Diggs, Alison Wright, Mickey Sumner, Susan Park og Iddo Goldberg.

Læs også ‘“Avengers: Endgame”-instruktør annoncerer Netflix-aftale om “Extraction 2”‘.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Nagash 4 år siden

Prøver serien, nu jeg alligevel abonnerer på Netflix. Men den skal godt nok være betydelig bedre end filmen, hvis jeg skal følge den i 10 uger, for filmen var godt nok en fæl skuffelse ovenpå alt den hype, der var omkring den.
Gravatar

#2 Bjur 4 år siden

Enig, filmen var en stor skuffelse også for mit vedkommende. Jeg havde også tårnhøje forventninger efter alle de positive anmeldelser. Men giver også serien en chance, da det er en interessant tilgang.
Gravatar

#3 Geekalot 4 år siden

Kunne nu godt lide filmen.
Men tænker på om hvert afsnit foregår i en ny togvogn :)

Skriv ny kommentar: