Joe Russo har sagt ja til at skrive et manuskript til endnu en film i “Extraction”-universet.

Den er godt på vej til at blive den mest sete film nogensinde på Netflix. Derfor er det næppe nogen overraskelse, at Joe Russo nu kan annoncere, at han skriver på “Extraction 2”.

“Avengers: Endgame”-instruktøren skrev og producerede den første med Marvel-stuntmanden Sam Hargrave som debut-instruktør og MCU-skuespilleren Chris Hemsworth i hovedrollen som lejesoldaten Tyler Rake.

“Extraction 2” bliver dog muligvis ikke en fortsættelse – den kan også blive en forhistorie:

”Der er en aftale om, at jeg skriver ‘Extraction 2’, og vi er i den indledende fase om, hvad historien kan være. Vi har endnu ikke besluttet, om historien går fremad eller bagud i tid. Vi forlod en stor, åben slutning, der efterlader spørgsmålstegn hos publikum,” siger Russo til Deadline.

Hverken Hargrave eller Hemsworth har endnu skrevet under på en ny kontrakt med Netflix, men de bliver næppe vanskelige at overtale.

Læs også ‘Anmeldelsen af “Extraction”‘.

Senest har Marvel-stjernen Chris Hemsworth udtrykt begejstring over modtagelsen af den første “Extraction”.

https://www.instagram.com/p/B_tBbYgpqdU



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: