Netflix’ live-action adaptation af den klassiske anime-serie “Cowboy Bebop” kan ses på streamingtjenesten den 19. november, og de første billeder er sætter for alvor gang i hypen.

Den 10 episoder lange live-action-serie vil tage os seere med tilbage til det jazzfyldte sci-fi-univers, der for første gang tog anime-verdenen med storm tilbage i 1998.

Endnu engang følger vi Spike Spiegel (John Cho), Faye Valentine (Daniella Pineda) og Jet Black (Mustafa Shakir) som en gruppe dusørjægere, der alle forsøge at flygte fra deres fortid. De jager solsystemets største skurke — til den rette pris, selvfølgelig —, men de kan ikke løbe fra deres fortid for evigt.

Læs også: “Netflix-stjerne smadrer knæet — udsætter ‘Cowboy Bebop'”

De nyligt frigjorte billeder tilbyder os det første kig på vores dusørjægere, og kostumerne ser ud til at være mere eller mindre spot on, må man sige.

 

Serien udvikles af “Mission: Impossible — Ghost Protocol”-medforfatter André Nemec, mens “Thor: Ragnarok”-forfatter Christopher Yost står for seriens manuskript.

Den originale animes instruktør Shinichirō Watanabe er konsultant på serien, mens originalens komponist Yoko Kanno endnu engang står for at bringe den ikoniske musik til live, så der er noget at glæde sig til for både gamle og nye fans af serien.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: