Verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for tv-serier og film, Netflix, har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af tv-serier og film i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012. Det skriver streaming-tjenesten i en pressemeddelelse.
Se også: YouSee vil udleje film på nettet samme dag, som de får biografpremiere.
Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale tv-serier og film – mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.
Med Netflix har folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det. Netflix tilbyder et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer pc, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.
Netflix har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007. Tjenesten blev lanceret i Canada i 2010, i Latinamerika i 2011 og i Storbritannien og Irland i starten af 2012. Via Netflix’ anbefalingsfunktion præsenteres hvert medlem for en personlig liste med tv-serier og film, som kan findes i Netflix-biblioteket.
Danskere, der har lyst til at blive medlem af Netflix, kan tilmelde sig på www.netflix.dk for at modtage en mail, så snart Netflix lanceres i Danmark. Yderligere oplysninger om tjenesten, herunder priser, indhold og understøttede enheder, annonceres, når lanceringsdatoen nærmer sig.
#111 Slettet Bruger [3706810273] 12 år siden
#112 Kruse 12 år siden
Ja, man skal være logget ind på en amerikanske PSN-bruger, og så skal man gå ind på et link, som der står på unblock-us' website. Ellers er det ikke til at finde Netflix-app'en i PS Store.
#113 Thomsen 12 år siden
Næste skridt er at prøve at se, om jeg kan skifte land/ katalog og få det til at virke på PS3.
#114 Slettet Bruger [2854754728] 12 år siden
Men det er i hvert fald meget nemt at oprette en amerikansk konto. Og når man så har gjort det er det blot at gå ind under "mine medieapplikationer" eller noget i den retning (kan ikke huske hvad den præcis hedder) og så downloade app'en.
Nå ja du skal lige huske at ændre i dns på PS3en, men det står også på unblock-us side.
#115 Thomsen 12 år siden
Nu overvejer jeg at anskaffe en Apple TV. PS3 er jo ikke ligefrem den mest støjsvage maskine at se film på. :-)
Tak for hjælpen, drenge! :-)
#116 Slettet Bruger [3706810273] 12 år siden
Nu skal jeg bare lige ta' mig sammen og prøve skidtet på min PS3. :)
#117 Slettet Bruger [2854754728] 12 år siden
HBO Nordic har åbenbart givet deres bud på hvad de vil tilbyde danskerne og jeg synes egentlig det ser ganske lovende ud. Spørgsmålet er bare hvilke film og tv-serier der vil være inkluderet.
http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showf...
#118 bhs 12 år siden
Fedt. Har overvejet en eller anden form for tv "pakke" og til 75 kr om måneden, kan man godt overleve. Begrænset hvor meget fjernsyn jeg ser, men når det endelig er det rart, at se en god serie i ny og næ.
#119 Slettet Bruger [3706810273] 12 år siden
#120 Slettet Bruger [2854754728] 12 år siden
Nu må vi så se hvor stort deres bagkatalog bliver. Ikke mindst hvilke der er inkluderet i abonnementet. De sender åbenbart også film og dokumentarer, men det er naturligvis serierne der er de mest interessante.