Verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for tv-serier og film, Netflix, har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af tv-serier og film i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012. Det skriver streaming-tjenesten i en pressemeddelelse.
Se også: YouSee vil udleje film på nettet samme dag, som de får biografpremiere.
Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale tv-serier og film – mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.
Med Netflix har folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det. Netflix tilbyder et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer pc, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.
Netflix har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007. Tjenesten blev lanceret i Canada i 2010, i Latinamerika i 2011 og i Storbritannien og Irland i starten af 2012. Via Netflix’ anbefalingsfunktion præsenteres hvert medlem for en personlig liste med tv-serier og film, som kan findes i Netflix-biblioteket.
Danskere, der har lyst til at blive medlem af Netflix, kan tilmelde sig på www.netflix.dk for at modtage en mail, så snart Netflix lanceres i Danmark. Yderligere oplysninger om tjenesten, herunder priser, indhold og understøttede enheder, annonceres, når lanceringsdatoen nærmer sig.
#1 David Munch 12 år siden
#2 Takfornu 12 år siden
#3 Kruse 12 år siden
#4 Kew 12 år siden
#5 Anders Baad Mai 12 år siden
#6 Takfornu 12 år siden
Tror prisen bliver meget afgørende ift. Lovefilm.dk og andre lignende tjenester som allerede er her for det jeg er spændt på er, hvor mange titler som går igen her og der specielt på netop serie og ikke mindst om fx CC titler vil være at finde ligesom derover.
#7 Theflyingorc 12 år siden
#8 MoH 12 år siden
#9 McPeter 12 år siden
#10 Kyllingebenet 12 år siden