Verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for tv-serier og film, Netflix, har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af tv-serier og film i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012. Det skriver streaming-tjenesten i en pressemeddelelse.

Se også: YouSee vil udleje film på nettet samme dag, som de får biografpremiere.

Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale tv-serier og film – mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.

Med Netflix har folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det. Netflix tilbyder et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer pc, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.

Netflix har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007. Tjenesten blev lanceret i Canada i 2010, i Latinamerika i 2011 og i Storbritannien og Irland i starten af 2012. Via Netflix’ anbefalingsfunktion præsenteres hvert medlem for en personlig liste med tv-serier og film, som kan findes i Netflix-biblioteket.

Danskere, der har lyst til at blive medlem af Netflix, kan tilmelde sig på www.netflix.dk for at modtage en mail, så snart Netflix lanceres i Danmark. Yderligere oplysninger om tjenesten, herunder priser, indhold og understøttede enheder, annonceres, når lanceringsdatoen nærmer sig.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (135)
Gravatar

#21 Jb-film 12 år siden

loki (19) skrev:
Hvis jeg kan få:

1) serier på kryds og tværs af netværk på

2) samme tidspunkt som amerikansk sendetid og

3) til et beløb på omkring 100-150 kr om måneden,

så kan jeg godt overtales til at bryde mine vaner...


Prisen kan altid diskuteres - men som før nævnt, andre kan jo læse med her.
Gravatar

#22 Mantic 12 år siden

kennedy (18) skrev:
' argumenterer for noget positivt ? '


det er ufatteligt positivt jo


Know your audience...
Gravatar

#23 steadi07 12 år siden

#19 - Jeg er desværre voldsomt skeptisk over for, om dit ønske #2 nogensinde opfyldes. Selvom Netflix gøres tilgængeligt i Danmark, så vil de stadig være bundet af de forskellige netværkers ønsker om at gøre forskel på offentliggørelsen af tv-serier.

Jeg er klar over, at det er sket i USA, men jeg tror simpelthen ikke på, at det sker umiddelbart i DK.
Gravatar

#24 jdreng 12 år siden

Kennedy: Uanset hvad kan man ikke bruge udbuddet og den form, man tilbydes det i, som argument for, at man så moralsk har lov at anskaffe sig det uden at betale på ulovlig vis. Du har jo heller ikke lov til at tage varerne uden at betale i Netto, bare fordi du ikke kan lide deres forretningsmodel (og nej, det var ikke et oplæg til en diskussion om, hvorvidt piratkoppiering er tyveri eller ej. Piratkopiering er ulovligt, uanset om det er tyveri eller ej).

Hvis du ikke kan lide et firmas/en branches foretningsmodel, har du lov til ikke at købe noget af dem, men du har ikke nogen moralsk eller juridisk hjemmel til at anskaffe dig varen på ulovlig vis.
Gravatar

#25 kennedy 12 år siden

nedtur ..siger du jeg skal levere de varer tilbage jeg tog i Netto nu ? damn !!!
I must have some booze. I demand to have some booze.
Gravatar

#26 jdreng 12 år siden

Sarkasme er det våben, man griber til, når man ingen gode argumenter har.
Gravatar

#27 Richard Burton 12 år siden

jdreng (26) skrev:
Sarkasme er det våben, man griber til, når man ingen gode argumenter har.


Damn, så har jeg været på røven i mange år.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#28 Tommy Kristensen 12 år siden

Er ligeledes utrolig spændt på det, og spår det da også større succes end hvad der hidtil har været af tilbud - men pris, udvalg og konkurrence bliver de vigtigste faktorer. Men der er da en væsentlig risiko for at det bliver et niche produkt, som på sigt må trække stikket.

Yousee er på vej med en lignende løsning, et katalog med et udvalg af musik, film og tv-shows, med tyk streg under et udvalg... For det bliver et mindre katalog med mulighed for at leje andre og/eller nyere afsnit for en pris mellem 9 og 19kr pr afsnit. Fuldstændig vanvittig pris.

Men hvor Netflix først skal ud og opbygge et kundegrundlag, så har Yousee allerede foden indenfor i mange danske hjem i forbindelse med andre løsninger - men hvis de serverer en omgang lorte vod løsning, så kunne jeg godt frygte, at det kan få en afsmittende effekt på f.eks Netflix, så folk ikke synes at vod er vejen frem, og at traditionel flow tv bare stadig er sagen.

Og netop traditionel flow tv (sammen med video leje og salg) tror jeg også bliver den største hurdle. Kan ikke forestille mig at det kan være i de forskellige tv-distributøreres interesse, at der dumper et flatrate tilbud ned i et i forvejen trængt marked - det samme med video-distribution. Flere af de nyeste film på Netflix er da film der stadig sælger og udlejes godt, og hvid du kan få adgang til et 50.000+ katalog til samme pris som 1 ny film eller 4 udlejningsskiver. Så kommer dettil at gøre ondt nogen steder i branchen.

Så mon ikke blockbuster, TV2 og Viasat (der selv har vod-løsning), SBS, Canal Digital, danske video-distributører som Scanbox, Nordisk Film, Fox mv. og Yousee - har i tankerne at spænde så meget ben som muligt for Netflix' succes?

Er spændt, men ikke super optimistisk omkring det :)
Gravatar

#29 Lars.dk 12 år siden

Lyder ok skal dog være ærlig o sige det ikke betyder ret meget for mig da jeg bruger andre midler til at se serier og film når jeg ville ;)

Men håber da det bliver en trussel mod yousee for det er da et lorte firma.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#30 Jack Slater 12 år siden

Danmark er godt nok et U-land når det kommer til ting som disse. F.eks. kan man stadigvæk ikke hente sin musik igen på I-tunes i Danmark! Mens man har kunnet i lang tid i mange andre lande.

Skriv ny kommentar: