Verdens førende abonnementsbaserede internettjeneste for tv-serier og film, Netflix, har i dag annonceret, at man vil tilbyde streaming af tv-serier og film i Danmark, Norge, Sverige og Finland inden udgangen af 2012. Det skriver streaming-tjenesten i en pressemeddelelse.
Se også: YouSee vil udleje film på nettet samme dag, som de får biografpremiere.
Ved lanceringen kan brugere i Danmark abonnere på Netflix og med det samme se en lang række lokale og internationale tv-serier og film – mange i HD-kvalitet og med Dolby Digital Plus-surround-lyd.
Med Netflix har folk mulighed for at vælge, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvor de vil se det. Netflix tilbyder et bredt udvalg af tv-serier og film, som kan ses på en lang række enheder, der er tilsluttet internettet. Disse enheder inkluderer pc, Mac, Smart TV, spillekonsoller, Blu-ray-afspillere, smartphones og tablets.
Netflix har streamet til millioner af medlemmer i USA siden 2007. Tjenesten blev lanceret i Canada i 2010, i Latinamerika i 2011 og i Storbritannien og Irland i starten af 2012. Via Netflix’ anbefalingsfunktion præsenteres hvert medlem for en personlig liste med tv-serier og film, som kan findes i Netflix-biblioteket.
Danskere, der har lyst til at blive medlem af Netflix, kan tilmelde sig på www.netflix.dk for at modtage en mail, så snart Netflix lanceres i Danmark. Yderligere oplysninger om tjenesten, herunder priser, indhold og understøttede enheder, annonceres, når lanceringsdatoen nærmer sig.
#31 Goon 12 år siden
#32 Jb-film 12 år siden
Nordisk Film har et righoldig katalog af danske film, som slet ikke er blevet udnyttet fuldt ud på DVD – Blu-ray har de jo nærmest sprunget over – så jeg kan være meget skeptisk, om de tør tage chancen mod Netflix.
Danmark er et lille land, som i forvejen har alt for mange dansksproget tv-kanaler, i forhold til den befolkning, som landet har. - Og så konkurrerer de hinanden ihjel, ved at overgå hinanden!
YouSee kunne måske binde det hele lidt sammen - men YouSee har også problemer med deres kunder. - Skønt de kommer mere og mere ind i landets mange antenneforeninger. - Og så folk skal jo også have en boks for at udnytte YouSees tilbud på bl.a. at leje film.
- Så nye filmmuligheder kan også give problemer for nogle.
#33 Collateral 12 år siden
Og der er de to væsentligste forbehold jeg har i forhold til servicen. Hvis udvalget bliver fornuftigt og prisen overskuelig, kunne jeg godt finde på at hoppe på. Nok mest for seriernes skyld i første omgang. Vil altid foretrække film på et fysisk medie, men det er da en fin mulighed for at prøvesmage de film man eventuelt er i tvivl om.
#34 Lawman. 12 år siden
Jeg vil dog se det før jeg tror det, og tror umiddelbart ikke det overhovedet kan konkurrere med den amerikanske udgave hverken på indhold eller på udgivelsesdato ift. de forskellige film og serier. Den umiddelbare forskel er måske nok, at der måske kommer danske serier, men det må vel også være det. Indtil en nærmere afklaring, holder jeg mig dog til min amerikanske Netflix-konto:)
#35 Slettet Bruger [3706810273] 12 år siden
Så vidt jeg ved, frigiver NetFlix ikke detaljer om den slags, men så vidt jeg kan vurdere, er der tale om max 720p med en fornuftig bitrate. Man kan være ude for lidt pixelering, når afspilningen går i gang, men det forsvinder efter få sekunder, derefter kører det glimrende og ser ret fornuftigt ud, selv på store skærme.
Mit bud er, at lyden kan sammenlignes med Dolby Digital på dvd og billedet er max. 720p, men pæn 720p.
#36 Tommy Kristensen 12 år siden
Det står ret pænt - men kræver en ret stabil forbindelse, hvis hastigheden dykker, så går det hårdt udover kvaliteten.
#37 Lawman. 12 år siden
Artiklen siger ikke rigtig noget, det er mest gisninger, men tror sgu også det bliver lidt skrabet.
#38 Thomsen 12 år siden
Er der nogen, der kører US netflix herinde? Jeg har fået lyst til at prøve det af. Min Sony-skærm skulle kunne afspille det direkte, når man ellers har fået det sat op.
Hvilken VPN-service er god? Unblock-us?
Så vidt jeg kan forstå, så skal man også gerne vælge en US-adresse med lav eller ingen sales tax? Nogle tip til en god stat?
#39 Slettet Bruger [3706810273] 12 år siden
Jep, jeg kører med US-udgaven af NetFlix, jeg kører det dog på min computer og slutter bare den til mit tv, når der er behov for det.
Jeg benytter Hide My Ass, men ved at der findes andre muligheder, hvor man bl.a. kan få tv, tablets, konsoller mv. til at spille og kan fx. installere programmet på sin enhed.
Jeg nappede bare et tilfældigt postnummer, jeg mindes ikke at have indtastet en adresse, jeg tror kun det er nødvendigt i forhold til dvd-leje.
Det kører helt fejlfrit hos mig og jeg vælger bare en VNP-forbindelse til noget på østkysten, fordi jeg har en idé om, at jo tættere jeg er på, jo bedre kører det og det lader også til at være tilfældet. Jeg har brugt det i ca. 2½ måned.
Og ja, artiklen er noget tynd.
#40 Lawman. 12 år siden
Jeg kører også US-Netflix. Jeg bruger dog ikke VPN, men DNS-løsning fra Unblock-us. Jeg har fået den opfattelse (ved ikke om det er rigtigt) at det er hurtigere end VPN, idet ens forbindelse vist først skal gå igennem VPN'en og det kan godt tage lidt af hastigheden?
En DNS kan bruges på pc, mac, ipad/pod/phone samt appletv og Xbox, PS3 osv. Jeg bruger det via min PS3, og der var det eneste krav at man skal have en amerikansk PSN-konto, og så er det ellers bare at hente Netflix-appen, og så kører det. Der er vist stadig én måneds free trial.
Go fornøjelse!:)