Endnu et Mattel-legetøj skulle være udgangspunktet for en film. Dog ser det lidt sort ud nu.

Siden 2007 har man forsøgt at lave en live-action film baseret på animationsserien “He-man and Masters of the Universe”. Netflix havde annonceret hovedrolleindehaver Kyle Allan, og instruktørduoen Adam og Aaron Nee, som stod bag eventyrfilmen “The Lost City”, var tilknyttet projektet. Nu kan en repræsentant fra Mattel, som ejer legetøjet bag franchisen, fortælle, at Netflix-filmen “Masters of the Universe” er blevet skrottet.

Variety har talt med folk tæt på produktionen, og de kan fortælle, at “Masters of the Universe” blev skrottet på grund af budgettering. Netflix havde allerede brugt over 30 millioner dollars, som er et tal kombineret af penge brugt på udviklingen af filmen samt lønninger til Allan og Nee-brødrene.

Todd Black, som var producer på “Masters of the Universe, har været ude sammen med folk fra Mattel og prøve at afsætte projektet til et andet studie. Dog er der ikke sket mere i det forløb.

“Masters of the Universe” var baseret på animationsserien af næsten samme navn. Handlingen skulle finde sted på planeten Eternia og fokusere på konflikten mellem den blonde superhelt He-man og hans nemesis, Skeletor. Om filmen bliver en realitet, vil tiden vise.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: