Sæson 2 har endnu ikke fået premiere, men det er tilsyneladende ikke noget problem — Netflix har bestilt en Sæson 3 af “The Witcher”.

Det kommer formentlig ikke som nogen overraskelse, at vi kan forvente meget mere af Henry Cavills Geralt of Rivia og resten af “The Witcher”-holdet. Netflix har nemlig satset stort på franchisen, der først startede som en serie af romaner af Andrzej Sapkowski, og som senere blev én umådeligt populær videospilserie.

I august fik vi anime-filmen “The Witcher: Nightmare of the Wolf”, der fortalte oprindelseshistorien om Geralts mentor, Vesemir. Derudover får vi endnu en live-action serie i form af prequellen “The Witcher: Blood Origin”.

Læs også: “Netflix caster hovedrolle til ‘The Witcher’-prequel ‘Blood Origin'”

Nyheden om en Sæson 3 kommer i forbindelse med Netflix’ TUDUM-event, og vi fik da også flere nye smagsprøver på den kommende Sæson 2 — blandt andet det første blik på danske Kim Bodnia som Vesemir, som man kan se i “Road to Season 2”-traileren.

Ydermere blev det afsløret, at  en børne- og familieserie samt endnu en anime-film er under udvikling i “The Witcher”-universet.

“The Witcher” Sæson 2 får premiere på Netflix den 17. december i år.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: