Det må være alle filmnørders våde drøm: At få lov til at se film og tv-serier dagen lang og samtidig blive betalt for det. For en heldig brite går den drøm snart i opfyldelse.

Se også: [url=/soesterserien-til-forbrydelsen-fortsaetter-paa-netflix[/url]Søsterserien til “Forbrydelsen” fortsætter på Netflix

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix søger nemlig efter en medarbejder med adresse i Storbritannien til at se tv og film og tagge indholdet med keywords om plot, tone, stil, æra osv.

Den heldige medarbejder skal være med til at gøre Netflix’ anbefalings-algoritmer så gode og retvisende som muligt. Som vicedirektøren for Netflix’ Product Innovation, Todd Yellin, siger til hjemmesiden Techradar:

”Vores primære mål er at være opmærksomme på, hvad vores abonnenter kan lide at se på vores tjeneste. Derfor har vi behov for at tage vores ‘tagging’ i den retning.”

Netflix har i forvejen ansat 40 mennesker til at tagge udbuddet af tv-serier og film på deres tjeneste, og de regner kun med at det antal vil stige i fremtiden.

Tilbage er der vel så bare at krydse fingre for, at et lignende job snart bliver slået op herhjemme.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 moulder666 10 år siden

Fedt...Bortset fra, at det vel er Netflix der bestemmer hvad man skal se?

"Hej Lars - den næste uge står den på Adam Sandler-kavalkade!"

Gad vide hvordan de tags ville se ud...

#NoPlotWhatsoever#Pleasekillme#IFuckingQuit
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#2 gi-jones 10 år siden

Er det her en nyhed, om at Netflix har lavet et jobopslag - i England?

Så skulle den Pulitzer jo være barberet.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#3 the_paki_don 10 år siden

*flytter adresse til Storbritannien.
Gravatar

#4 Highland Park 10 år siden

#1: Ha ha!

#2: Er der ikke også en stilling ledig hos Lone Tower Visuals? :P
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#5 Den fede 10 år siden

gi-jones (2) skrev:
Er det her en nyhed, om at Netflix har lavet et jobopslag - i England?


Tilsyneladende ja. Og jeg forstår heller ikke helt virakken. "Jamen, personen vil jo få penge for at se film!!" hører jeg flere udbryde. Ja, sammen med tusindvis af andre på denne klode.
Gravatar

#6 gi-jones 10 år siden

Highland Park (4) skrev:
#2: Er der ikke også en stilling ledig hos Lone Tower Visuals? :P
Jo, som opvasker hjemme ved mig :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 Highland Park 10 år siden

#6: Hellere det end en Adam Sandler-kavalkade. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: