Marvel Cinematic Universe: Samuel L. Jackson afslører ny rolle som Nick Fury.

Han medvirker i “Captain Marvel” – den første MCU-film i 2019 – som foregår tilbage i 1990’erne.

Og senest medvirkede han ganske kort i “Avengers: Infinity War” – læs mere om det her.

Men Samuel L. Jackson er tilsyneladende og ganske overraskende ikke færdig i MCU-rollen som Nick Fury.

Det afslører Jackson selv i en ny Instagram-post. Hvilken MCU-film er der så tale om?

Kun tre film fra Marvel Studios er aktuelt i produktion. Alle får de premiere i 2019.

Vi ved, at optagelserne netop er afsluttet til “Captain Marvel” i Los Angeles – så opdateringen omhandler næppe den.

Russo-brødrene sidder for tiden i klipperrummet med “Avengers 4”, så det er heller ikke den.

Derimod er “Spider-Man: Far From Home” på optagelser netop nu. Disse optagelser sker i området omkring London – Jacksons opdatering er afsendt fra Watford i England, ganske få kilometer fra London.

Derfor tyder alt på, at Nick Fury medvirker i “Spider-Man: Far From Home”, som får premiere efter “Avengers 4”.

Oplysningerne kan således spoile handlingen i “Avengers 4”. For som bekendt så blev Nick Fury et af ofrene for Thanos’ knips i “Infinity War”. Det kan “Avengers 4” meget vel ændre på.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Nicki52 6 år siden

Ikke det store chok. Men forventede også Marvel kunne lade ham være med at komme tilbage for han er så dyr. Vi har jo Maria Hill.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: