Nicolas Cage fortæller i et interview med den norske avis Bergenavisen, at han vil instruere en amerikansk version af Thomas Vinterbergs Festen.

”Festen er det mest konkrete projekt jeg arbejder på. Jeg har diskuteret filmen med Thomas Vinterberg og håber snart, at vi kan komme i gang,” siger Cage, der mener at historien er “rystende god.”

Han udtaler endvidere at han er meget fascineret af dogmefilm, og den enkle måde, de er lavet på: ”Lars von Trier er for mig en mester – en sand kunstner!”

Cage har netop instrueret sin første film, “Sonny.”



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: