Nicole Kidman og Judi Dench er i forhandlinger om at få roller i Rob Marshalls (“Chicago”, “Mit liv som Geisha”) kommende musical “Nine”.

De slutter sig dermed til et cast bestående af Javier Bardem, Penelope Cruz, Marion Cotillard og Sophia Loren.

“Nine” er en adaptation af Broadway-musicalen af samme navn – der i sig selv er en adaptation af Federico Fellinis klassiske “8½”. Musicalen følger en kendt instruktør, som kæmper for at finde harmoni i sit privatliv blandt sin kone, elskerinde, muse, agent og mor.

Filmen skulle have begyndt optagelser i marts, men er blevet udskudt til september.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: