Nikolaj Lie Kaas skal spille den altdominerende hovedrolle som Dirch Passer i en ny dansk film, der får titlen “Dirch”, og som går i produktion om få uger. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.
Filmen instrueres af Martin Zandvliet, som også har skrevet manuskriptet sammen med Anders Frithiof August. Zandvliet stod senest bag den roste “Applaus” fra sidste år, som Filmz’ anmelder gav 5 stjerner.
Læs Filmz’ anmeldelse af “Applaus”.
“Dirch” tager sin begyndelse i København i slutningen af 1950’erne på et tidspunkt, hvor Dirch Passer er blot 30 år gammel og allerede en folkekær myte. Med et blik og en enkelt replik har han publikum i sin hule hånd.
Sammen med sin makker Kjeld Petersen er han på toppen af verden. De trækker fulde huse og lægger gader øde med deres komik i forestillinger og revyer. Alt, hvad Dirch nogensinde har drømt om, er virkelighed: Endeløse byture, letlevende damer og konstant arbejde. Han nyder livet som berømthed til fulde.
Men bag myten og glansbilledet er der også et andet menneske – en skrøbelig, frygtsom og konfliktsky mand, som søger anerkendelsen og kærligheden i alt, hvad han gør.
“Dirch” forventes at få biografpremiere i slutningen af 2011.
Se også: Nikolaj Lie Kaas overfor Rachel Weisz og Monica Belluci i ny film.
#1 misuma 14 år siden
#2 chronaden 14 år siden
#3 Yggdrasil 14 år siden
#4 Nicki52 14 år siden
EDIT: Sådan her skal han vist se ud i filmen. Vor Herre bevares.
#5 Buzz 14 år siden
#6 Eat this 14 år siden
Mine forældre mødte manden engang, og de siger manden var et røvhul med storhedsvanvid.
Men OK angreb er det bedste forsvar.
#7 Nicki52 14 år siden
Han havde åbenbart en dårlig dag. Dirch Passer er ikke det fantastiske som vi gør ham til. Han havde rigtig mange problemer. Og efter Kjeld død fik han en depression. Måske havde de mødt ham en af de dage.
#8 misuma 14 år siden
#9 Nicki52 14 år siden
Han havde sgu nok fået lidt for meget.
#10 mar16 14 år siden