Nordisk Film+ er navnet på Nordisk Films nye streaming-tjeneste.

Fra i dag kan alle 200.000 såkaldte ‘Bland Selv’-kunder hos YouSee også vælge Nordisk Film+.

”I Nordisk Film producerer og indkøber vi et bredt udvalg af film, og vi har længe drømt om at kunne samle titlerne på vores egen tjeneste. Derfor er vi stolte over, at vi nu kan lancere Nordisk Film+ i samarbejde med YouSee og tilbyde danskerne kvalitetsfilm med et lokalt udgangspunkt, som Nordisk Film er kendt for,” siger Kenneth Wiberg, der er direktør for Nordisk Film Distribution.

Fokus for Nordisk Film+ bliver således på de dansksprogede film, og det er der angiveligt en god årsag til.

66 procent af de danske brugere med abonnement på en streaming-tjeneste har nemlig dansksproget indhold som en præference, viser tal fra Nordisk Film Consumer Insight.

Den nye filmaftale opmuntrer i den sammenhæng til biograffilm hurtigere på streaming – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: