En genindspilning af kultklassikeren “The Toxic Avenger” er i støbeskeen. Den nye fortolkning af den moppebevæbnede superhelt bliver dog mere familievenlig end filmserien fra Troma Entertainment.
Original Media har sikret sig rettighederne til franchisen, der tæller fortsættelser, en animeret tv-serie og tegneserier. Selskabet vil finansiere udviklingen af manuskriptet.
Michael Herz og Lloyd Kaufman instruerede originalfilmen fra 1984, der bl.a. havde Andree Maranda, Mitchell Cohen, Pat Ryan Jr. og Jennifer Baptist på rollelisten.
Filmen foregår i Tromaville, New Jersey – en lille amerikansk by, der terroriseres af kriminelle. Blandt beboerne i byen finder man den yderst nørdede taber Melvin, der arbejder som rengøringsdreng i det lokale træningscenter. En gruppe bøller udtænker en ondskabsfuld spøg, der går grueligt da, da det ender med, at Melvin havner i en tønde med livsfarligt kemisk atomaffald.
Da kemikalierne trænger ind i den splejsede knægt, sker der en uventet forvandling – og Melvin bliver til den deforme, men stærke Toxic Avenger – den brutale lemlæster af onde.
Ifølge Deadline skulle den nye udgave have til mål at gøre Toxie til en grøn superhelt, som passer til de miljøbevidste tider, og filmen forventes at blive en actionkomedie med en PG-13-rating.
Læs også Filmz’ dvd-anmeldelse af den originale “The Toxic Avenger”.
#1 frankdrebin 12 år siden
Hold kæft noget lort.. Sådan, rent ud sagt.. Ikke noget jeg skal se!
#2 Blacksanta 12 år siden
#3 dyg 12 år siden
#4 duuk74 12 år siden
#5 frankdrebin 12 år siden
#6 HelmerJ 12 år siden
#7 frankdrebin 12 år siden
#8 Thomsen 12 år siden
#9 misuma 12 år siden
#10 evermind 12 år siden
Den originale (1'eren) er ret god spas, men den her idé med en PG13-genindspilning lyder sagurasme ringe!!