Filmsiden Latino Review kan fremvise en ny trailer til 20th Century Fox’ filmatisering af computerspillet “Hitman”, mens MTV.com kan præsentere et udvidet klip fra filmen, der har Timothy Olyphant (“Die Hard 4.0”) i titelrollen som den skaldede og effektive lejemorder, Agent 47.

I filmen havner 47 under en mission dog selv i den forkerte ende af skudlinjen, da han fanges i et politisk magtspil og bliver jagtet af både Interpol og det russiske militær gennem Østeuropa.

Under sin flugt må 47 forsøge at finde ud af hvem, der forrådte ham, men kilden til hans største fald bliver muligvis hans underbevidste samvittighed og uvante følelser, der vækkes af en smuk pige med ar på krop og sjæl.

I filmen finder man desuden Dougray Scott, danske Ulrich Thomsen, Robert Knepper, Olga Kurylenko og Michael Offei.

Filmen kan ses i danske biografer fra 30. november.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 e-male 17 år siden

#19
Han bliver aldrig nogensinde omvendt.


I slutningen af Hitman 1 finder man ud af, at han er en klon (mere præcist klon nr. 47 ;) og han ender med at dræbe bagmanden bag kloningerne.

I starten af Hitman 2 har 47 søgt asyl i et sicilliansk kloster, hvor han arbejder som gartnet, indtil der en dag kommer nogen og kidnapper præsten, hvilket leder 47 tilbage til the Agency. Efter slutningen af spillet fortsætter han igen med at arbejde for the Agency, hvilket han så også har gjort ufortrydent i de efterfølgende spil.

Så starten af 2'eren er det tætteste han har været på at blive omvendt.
Batman: "You are a princess from a society of immortal warriors, and I'm a rich kid with issues. Lots of issues."

Skriv ny kommentar: