I kølvandet på de mange vampyrprojektsannonceringer har New Line Cinema sat Laeta Kalogridis til at give manuskriptet til deres annoncerede vampyrfortælling, “Darksiders”, en ordentlig overhaling.

“Darksiders” følger en FBI-agent, som slår sig sammen med en gruppe vampyrer for at fange en våbenhandler, der gør sig i biokemiske våben.

Når Kalogridis er færdig med omskrivningen, vil filmselskabet indlede jagten på en instruktør til filmen. New Line erhvervede sig manuskriptudkastet af Tom S. Parker og Jim Jennewein tilbage í 2001.

Kalogridis er forfatter og executive producer på NBC-serien “Bionic Woman”. Hun har for tiden to projekter i ilden for James Cameron hos 20th Century Fox; “The Dive” og filmudgaven af manga-serien “Battle Angel”.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 DanielH 17 år siden

synes der kommer så mange vampyr film :/
heller ikke fordi der allerede er lavet 523300 af dem i forvejen, men lad os håbe på det bedste :P
Gravatar

#2 Lard Hanson 17 år siden

Jeg havde foretrukket zombier eller andet sjovt, men okay.
Så må man bare håbe, at den bliver bedre end de 100 andre dårlige vampyrfilm.

Skriv ny kommentar: