Tegnefilmene er nu blevet overhalet af en grotesk ny serie.
Streamingtjenesterne er fyldt med serier, der gerne vil være det næste store samtaleemne. Og hos Disney+ plejer det typisk at være en familievenlig Disney- eller Pixar udgivelse.
Men der er åbenbart ikke længere plads til søde figurer eller jokes i børnehøjde.
Lige nu er det faktisk lykkedes for den nye gyserserie The Beauty, at tage et solidt spring op ad hitlisterne på Disney+ over hele verden.
Premieren faldt 21. januar 2026 på FX og Hulu i USA, hvor modtagelsen var pæn, men forholdsvis afdæmpet. Efter ankomsten til Disney+ har billedet ændret sig markant. Serien ligger nu helt i toppen og bliver set af langt flere, end man normalt forventer af en mørk sci-fi-historie med body horror som bærende element.
Bag serien står Ryan Murphy og Matt Hodgson, mens castet tæller Evan Peters, Anthony Ramos, Jeremy Pope, Rebecca Hall og Ashton Kutcher.
Skønhed, sex og en grim regning
Historien kredser om et seksuelt overført behandlingsmiddel kaldet “the Beauty”, som lover det perfekte ydre. Behandlingen ændrer brugernes genetiske udtryk og gør dem fysisk attraktive, men regningen kommer hurtigt. Dødelige bivirkninger begynder at vise sig, samtidig med at frygt og kaos breder sig i samfundet.
Parallelt følger serien en FBI-efterforskning, hvor jagten på sandheden bliver filtret ind i politiske dagsordener, medicinalinteresser og personlig vinding. Resultatet er en fortælling, der både er ubehagelig, fascinerende og svær at slippe igen.
Forlægget stammer fra tegneserien The Beauty, skabt af Jeremy Haun og Jason A. Hurley for Image Comics. Her følger man to efterforskere, der arbejder med en sygdom, som gør de smittede smukke, men som i sidste ende slår dem ihjel. Serien holder fast i grundideen, men skruer op for både tempo og visuel voldsomhed.
FX bestilte allerede i 2024 en hel sæson på 11 afsnit, hvilket signalerede store forventninger til projektet.
Indtil videre er tre af sæsonens afsnit udkommet, mens resten følger løbende. Musikken er leveret af Mac Quayle, der ofte samarbejder med Ryan Murphy, og lydsiden spiller en markant rolle i seriens ubehagelige stemning.
Du kan se traileren til The Beauty her:




