Marvel har udsendt en ny plakat til “Captain America 2: The Return Of The First Avenger” som optakt til udgivelsen af filmens første teaser-trailer, der rammer på torsdag.

Se plakaten her.

I filmen følger vi Steve Rogers efter handlingen i “The Avengers”. Rogers, der har store problemer med at tilpasse sig den moderne verden, må slå sig sammen med S.H.I.E.L.D.-agenten Black Widdow for at få bugt med en ny og mystisk fjende, der truer Washington D.C. – og resten af verden.

Foruden at Chris Evans er tilbage i titelrollen, så medvirker bl.a. også Scarlett Johansson, Samuel L. Jackson, Cobie Smulders, Frank Grillo, Robert Redford, Hayley Atwell, Toby Jones og Emily VanCamp i filmen.

Rogers’ nye eventyr er instrueret af Anthony og Joe Russo, der tidligere har stået for afsnit af tv-serien “Community” samt “You, Me and Dupree”. Manuskriptet er skrevet af de tilbagevendende Christopher Markus og Stephen McFeely, som også stod bag manus til den første film.

“Captain America 2: The Return Of The First Avenger” indtager danske biografer 3. april næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Highland Park 10 år siden

#19: Mañana, mañana...
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: