Den endelige plakat til den danske 3D-animationsfilm “Disco ormene”, der er en slags animationsmusical med masser af disco-musik, er nu blevet offentliggjort og kan ses her på Filmz ved at klikke på overskriften.

Filmen, der har fået den internationale titel “Sunshine Barry and the Disco Worms”, handler om den unge regnorm Bjarne, som er led og ked af at være i bunden af fødekæden. Bjarnes eneste fremtidsudsigt er et dødssygt mellemlederjob inden for kompostbranchen, men en dag falder han over en gammel disco-plade, og pludselig ændres hans liv – for Bjarne vil skabe verdens største disco-band.

Lars Hjortshøj, Trine Dyrholm, Troels Lyby, Helle Dolleris og Birthe Neumann er nogle af dem, der lægger stemme til filmen. “Disco ormene” er instrueret af Thomas Borch Nilsen (“Skyggen”, “Ørkenens juvel”) og får premiere 10. oktober.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: