Hos Cinematical kan man finde en ny plakat til eventyrkomedien “Land of the Lost”, der er baseret på den klassiske tv-serie, som blev skabt af Sid og Marty Krofft.

I filmens galleri kan man desuden se et par billeder.

I “Land of the Lost” spiller Will Ferrell den udbrændte videnskabsmand Dr. Rick Marshall, som bliver suget igennem et ormehul, der transporterer ham tilbage i tiden.

Uden våben og med få praktiske færdigheder må han nu forsøge at klare sig i en verden, hvor omstrejfende dinosaurer og fantastiske væsner gør overlevelse til en daglig kamp.

Sammen med assistenten Holly (Anna Friel) og eventyreren Will (Danny R. McBride) må de sætter deres lid til primaten Chaka (Jorma Taccone), hvis de skal gøre sig håb om at vende tilbage til deres egen verden.

Det bliver muligt at drage til “Land of the Lost”, når filmen får dansk premiere 11. september, 2009.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Morpheus 15 år siden

Den lyder rigtig sjov og god synes jeg. Med Will Ferrell går man aldrig galt i byen.

Synes godt nok jeg kan huske den gamle serie og jeg var vidst også ret vild med den.

Skriv ny kommentar: