Gyserforfatteren Stephen King er blevet et populært emne for filmindspilninger. På torsdag udkommer næste skud i stammen.
Torsdag den 1. juni udkommer gyserfilmen “The Boogeyman”, som er baseret på en Stephen King-novelle fra antologien “Night Shift”. Handlingen er den samme på tværs af bog og film: En far uddannet i psykologi og sine to døtre sørger over morens død. Sorgen skaber en distance mellem far og døtre, siden han er optaget med sit arbejde. Dog volder arbejdet problemer for ham, da en overnaturlig kraft indtager deres hus i form af en ustabil patient, som har brug for hjælp.
I forbindelse med lanceringen er en ny plakat fra “The Boogeyman” udgivet. Plakaten viser de to steder, hvorfra “The Boogeyman” angiveligt skulle befinde sig: Gemt i skabet eller under sengen. I den originale fortælling kommer uhyret ud fra skabet, men man kan her ænse kløerne under lagenet, som kryber sig op mod Sophie Thatchers karakter Sadie Harper. Der er ingen tvivl om, hvor truslen befinder sig denne gang.
Udover Thatcher (“Yellowjackets”) inkluderer rollelisten Chris Messina (“Operation Argo”), David Dastmalchian (“Boston Strangler”), LisaGay Hamilton (“Jackie Brown”) og mange flere. “The Boogeyman” er instrueret af Rob Savage, som har instrueret “Host” og “Dawn of the Deaf”. Manuskriptet er leveret af Scott Beck (“A Quiet Place”), Bryan Woods (“A Quiet Place”) og Mark Heyman (“Black Swan”).