Filmz.ru kan fremvise en ny fransk plakat til det kommende drama “Michael Clayton”, der har George Clooney i hovedrollen.
Handlingen følger advokaten Michael Clayton (Clooney), som er problemknuser for et af de største advokatfirmaer i New York. Han afslutter sager, som har forbindelse til den kriminelle underverden. En dag bliver han dog rodet ind i en speget sag, hvor et andet advokatfirma i byen er indblandet.
Filmen har også Tom Wilkinson, Tilda Swinton og Sydney Pollack på rollelisten. Instruktionen er begået af Tony Gilroy, som med filmen får sin intruktørdebut. Gilroy har før skrevet manuskripter til film som “Armageddon”, “The Bourne Identity” og “Bourne duellen”.
“Michael Clayton” har premiere herhjemme 12. oktober.
#1 Slettet Bruger [3553725742] 17 år siden