Der er gudskelov kun et par uger til tv-premieren på 3. sæson af BBC’s “Sherlock”, men hvis man alligevel finder ventetiden pinefuld, så kan man lindre smerten ved at se en splinterny miniepisode, “Many Happy Returns”, der foregår mellem seriens 2. og 3. årgange.
Se “Sherlock”-miniepisoden “Many Happy Returns” her.
I serien spiller Benedict Cumberbatch mesterdetektiven Sherlock Holmes, mens Martin Freeman spiller Holmes’ tro væbner, John Watson. Og begge skuespillere medvirker i “Many Happy Returns”, hvori Jonathan Aris og Rupert Graves også gentager deres roller som hhv. detektiven Anderson og politiinspektøren Lestrade.
Det første afsnit fra seriens 3. sæson, “The Empty Hearse”, bliver vist i England den 1. januar, men har allerede dansk tv-premiere den 5. januar kl. 21.00 på DR3.
#11 gi-jones 10 år siden
#12 Highland Park 10 år siden
:)
#13 Munkus 10 år siden
Tiden nærmer sig....... ;-)