I 1992 lavede BBC en Halloween-joke med seerne, der resulterede i flere børn med PTSD og sågar et selvmord.
I 1938 tog den nu ikoniske filminstruktør Orson Welles fusen på store dele af den amerikanske østkyst, da han udgav radiohørespillet “War of the World”, baseret på H.G. Wells’ sci-fi bog af samme navn.
Den dengang kun 23-årige Welles gik bevidst efter at få lytterne til at tro at der virkelig var landet ondsindede rumvæsner på jorden. Og i dag er det en af de mest berømte live radiotransmissioner i amerikansk historie.
Men hvis du tror at den slags fupnumre kun kunne lade sig gøre for knap 90 år siden, så lad os springe frem i tiden, til da engelske BBC gjorde Welles kunsten efter.
I starten af 90’erne tændte briterne for deres fjernsyn med forventningen om en hyggelig Halloween-special, men endte i stedet med et nationalt traume, der sendte chokbølger gennem hele kongeriget.
BBC-programmet Ghostwatch blev sendt direkte på allehelgensaften i 1992 og præsenterede sig som en seriøs undersøgelse af poltergeist-aktivitet i et helt almindeligt rækkehus.
Ved at bruge kendte studieværter, som seerne normalt stolede blindt på, viskede produktionen grænsen mellem virkelighed og fiktion fuldstændig ud, hvilket resulterede i et sandt stormløb mod tv-stationens omstilling.
Sarah Greene, der var et elsket ansigt fra børne-tv, og den legendariske Michael Parkinson førte an i det, der lignede en autentisk live-transmission. Mens holdet i studiet diskuterede overnaturlige fænomener med “eksperter”, blev seerne vidner til eskalerende rædsler ude i marken, herunder kradsemærker i ansigtet på de involverede børn.
Autenticiteten blev kun forstærket af, at telefonnummeret på skærmen var BBC’s faktiske linje, som hurtigt brød sammen under vægten af tusindvis af paniske opkald fra rystede forældre.
Eller, studiet påstod i hvert fald at telefonerne var rødglødende med folk der ringede ind og meldte om bizarre oplevelser mens de så med: alt fra lys der slukkes, til ure der stoppede med at gå. Alt dette var naturligvis fabrikeret – men det vidste seerne jo ikke.
BBC1
Frygtelige efterfølger
Konsekvenserne af udsendelsen var så voldsomme, at BBC efterfølgende valgte at bandlyse programmet fra de britiske flader i over et årti. Kritikken haglede ned over stationen, da det kom frem, at programmet angiveligt havde forårsaget tilfælde af PTSD hos børn, og et tragisk selvmord blev endda koblet direkte til chokket fra skærmen.
Selvom Ghostwatch blev flået af plakaten, har værket siden opnået kultstatus som en banebrydende milepæl inden for gyser-genren og betragtes i dag som fundamentet for hele found-footage-bølgen.
Bag den rystede kameragang lå en interessant kønsdynamik, hvor kvinder indtog alle de centrale roller – fra instruktøren Lesley Manning til den paranormale ekspert Lin Pascoe. Historisk set er kvinder ofte blevet placeret i rollen som medier, der kan bygge bro til den anden side, hvilket gav programmet en unik kant i forhold til senere film som Exorcisten, hvor kvinder oftere blot er ofre for besættelse.
Filmens brug af overvågningsbilleder og håndholdt kamera skabte en klaustrofobisk stemning, der lagde kimen til fremtidige biografsucceser.
”Film som Paranormal Activity har måske slet ikke samme slagkraft – eller eksisterer overhovedet, endsige afføder en skræmmende franchise,” noterer forfatteren Mary Beth McAndrews i sin 2013-bog “Ghostwatch and the haunting of the media“.
Den dag i dag står Ghostwatch som et af de mest urovækkende eksempler på, hvordan medier kan manipulere vores tryghedssans. Ved at forvandle en harmløs aften foran skærmen til en kollektiv seance, beviste BBC, at de mest effektive gys findes i det, der ligner vores egen dagligdag.
